Jeg ved godt, at det egentlig strider mod mit nye flinke image, men jeg komme alligevel altid til at tænke lidt på Thomas Blachman og hans rablerier, når jeg læser i Kants æstetik (Mine fremhævelser i kursiv):
Geniet kan kun levere rigt stof til den skønne kunsts produkter. Stoffets forarbejdning og formen kræver et skolet talent for at kunne behandle materialet på en måde, som kan bestå dømmekraftens prøve. Men det er fuldstændig latterligt at tale og beslutte som et geni i sager, der kræver omhyggelige fornuftsundersøgelser.
Man ved ikke rigtigt, om man skal le mest af den gøgler, der spreder så megen tåge omkring sig, så man intet tydeligt kan bedømme, men desto mere kan bilde sig noget ind, eller mest af det publikum, som troskyldigt bilder sig ind, at deres manglende evner i at erkende klart og få indsigt i mesterstykket foran sig kommer sig af, at nye sandheder presser sig mod dem i så store mængder, at detaljer (behørigt afvejede forklaringer og præcise undersøgelser af grundsætninger) kun synes at være makværk.
Jeg må dog ærligt erkende, at jeg ikke har set X-Factor i dette år, så måske manden har ændret sig.
