Den bitre blog

Forskere kæder lav IQ sammen med racisme - Viden | www.b.dk

2012-02-02T23:19:00.000+01:00

Forskere kæder lav IQ sammen med racisme - Viden | www.b.dk

Ja, ja... simple hjerner kræver simple løsninger. Interessant med koblingen til liberale ideologier i bunden. Det giver en tankevækkende parallel til visse danske politiske mirakelkure: "40% flad skat, 40.000 færre offentlige ansatte og fattige brækker vi os over." Gad vide om Liberal Alliance har en svagt begavet vælgerskare? Det må være op til kommende studier at undersøge.

Selvmodsigende...

2011-11-23T18:48:00.001+01:00

Er det bare mig, eller er der også andre, der mener, at Berlingske Tidenes "Info-shop" sender et lidt for selvmodsigende og måske endda også tarveligt signal med dette tilbud?

Et års forbrug alligevel...

2011-11-21T23:00:00.001+01:00

Jeg mente ellers, at Facebook med deres rædselsvækkende indstilling til privatlivets fred og persondataloven havde helt styr på segmenter for deres reklamer, men så fik jeg denne her:

Nu har jeg ingen hund, men jeg må da indrømme, at jeg et svagt øjeblik var fristet af at tage den sikkert begavede og gennemført videnskabelige personlighedstest, som linket ville føre til, men på den anden side ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle stille op med et helt års forbrug af hundemad. Jeg er ret sikker på, at man bliver træt af det allerede efter et par uger. Men som sagt, jeg har jo ingen hund, så jeg kan vel vanskeligt udtale mig om emnet.

Whisky-for-karakterprogrammet

2011-11-21T22:50:00.001+01:00

Nu nærmer tiden sig for afgivelse af terminskarakterer. Noget der kan give selvtillid eller rive tæppet væk under eleverne. Det er da også, som om karaktererne i disse krisetider er blevet vigtigere for dem. Tja, jeg ved det ikke. Men en ting jeg ved med sikkerhed er, at det giver muligheder for at genoplive whisky-for-karakter-programmet. De har ærligt talt været lidt skrantende i de år, hvor karakterne betød mindre.

Så hvis de har problemer, de kære små, kan de jo passende orientere sig på kortet over single-malt destillerierne i Skotland. De skal dog nok op i en årgang lidt ældre end dem selv, hvis det virkelig skal give bonus. Og jeg må nok erkende, at de tocifrede karakterer lettest udløses af de gyldne og røgede dråber fra Islay eller Skye.

Tekster i farver

2011-11-20T22:41:00.001+01:00

En af mine kollegaer, som arbejder med maleri og fotokunst, bad mig for noget tid siden om at skrive nogle tekster til et plakatprojekt, hun var igang med. Konceptet var at vise udsnit af Holstebro delt op efter farver - ovenfor ses den grå. Det kom der nogle fantastisk flotte plakater ud af - for slet ikke at tale om en udstilling i Holstebro Rådhushal. Naturligvis åbnet af borgmesteren. Se udstillingens facebookside her. Som tekstforfatter. blev jeg også bedt om at sige et par ord i den anledning:

SyvEtHalvtTusindeFemoghalvfjerdsNulNulSyvFemNulNul
SyvtusindeFemhundrede

Jeg er normalt enstilfærdig og selvudslettende natur. Vil helst ikke gøre for meget opmærksom påmig selv. Men af og til sker det alligevel, at man bliver udsat forsituationer, hvor man pludselig er nødt til at træde ud af ens sagtmodigeanonymitet.

For mig sker det,hver eneste gang Ulla Armose, med sin skræmmende overlærercharme, kommer med etforslag. Du skal skrive nogle tekster om farver, sagde hun. Ja, sagde jeg, ogkiggede skamfuld og rædselsslagen ned i bordet.

Måske er det ettraume tilbage fra min egen skoletid. Vi havde i de mindre klasser enmatematiklærer, som altid levede efter den grundsætning "Ingen harnogensinde taget skade af lidt frisk luft". Så selv på de koldestevinterdage kunne vinduer og døre uden varsel blive slået op på vid gab, så vikunne sidde der med vores små forfrosne 9-årige kroppe og forsvare os mod eninvasion af pingviner og andre dyr fra polaregnene med vorestrekantslinialer.

Siden hen har jeghaft en næsten panisk angst for overlærere. Så jeg skulle altså skrive omfarver. Og det gjorde jeg. En lille trøst er det, at Ulla har ordnet detmed at komme ud i den friske luft og tage nogle billeder, så vi andre kan undgåat gå derud og i stedet nyde dem i varmen indenfor.

Forhåbentlig blivervi dog ikke siddende for længe. For billederne af Holstebros farver gør nogetved os. Ulla har set det store i det små. Måske hun kan åbne vores øjne for detvi ellers bare forbigår og går forbi. Måske vi vil opleve vores by på en nymåde. Vi vil se den i farver.

Forfatteren og eksistentialistenPeter Seeberg udtrykte det bedst. Der er ingen grund til at være deprimeret,man kan jo bare gå sig en tur. Ulla giver os den grund – altså ikke til at væredeprimeret, men til at gå en tur. Ullas farver giver frisk luft i voresoplevelser.

Men for at vendetilbage til opgaven, så var den faktisk ikke let. Man vil jo helst lavenoget genialt, men er egentlig tilfreds med noget, der ikke er helt galt.Farverne er belastede, som sprogets skøger pynter de sig med såvel tungsymbolik som de allermest klistrede klicheer. Ulla og jeg har forsøgt på voresegne måder at skrælle det lidt væk. Og lade dem stå frem som indtryk. Somoplevelse. Som undren.

I 1969 lavede de toantropologer Brent Berlin og Paul Kay et omfattende studie af farvebegreber påalverdens sprog. Deres bog er ikke længere til at opdrive nogen steder, menstudiet er gengivet hos den kognitive semantiker George Lakoff i hansfremragende afhandling ”Women, Fire & Dangerous Things”. Navgivet efter enbøjningskategori i et lille afrikansk sprog, hvor man åbenbart mener, atkvinder, ild og farlige ting har så meget tilfældes, at de skal bøjes på sammemåde.

Jeg synes, de burdehave inkluderet overlærere i den kategori også.

I denvesteuropæiske kultur har vi normalt elleve basale ord for farver: sort,hvid, rød, gul, grøn, blå, brun, lilla, pink, orange og grå. Alle andre erblandinger. Andre sprog, skrev Kay og Berlin, har blot to ord for farve. Koldog Varm. Andre igen har tre eller fire. Oftest rød, kold, varm og grøn.

Udstillingen herhar 6 farver. Jeg vil nu læse op, hvad vi har tænkt om nogle af dem:

Blå er klar og kold og dyb. Farven tilseriøsitet, konger og vidtløftige idealer, mente Goethe. Til storhed. Menåbenbart også til det lavere i mennesket. Ethvert barn ved, at de irgrønne ogrødsprængt rasende hentes af blå vogne. Men en klar og kold og dyb, blå dag iHolstebro, forsvinder den slags spekulationer. Og tilbage er en blå himmel ogordet ”Endeløs” på et blåt skilt. Klarog kold og dyb.

Grå er en foretagsom farve. En farve sommennesket sætter sit aftryk med i de andre farver. Bygninger skyder op i detgrønne. Veje ruller sig ud over mulden. ”Beton er et godt materiale, fordi deter så fleksibelt,” skal en gammel fagforeningsmand engang have sagt. Grå erlangt fra så dårligt, som nogen søger gøre hende. Grå er scenen i et lystanlæg,hvor byen foldes ud.

I Holstebro kan rød være en lille fin krukkeketchup på en café. Heinz no. 57. Det er længe siden, 57, få af Holstebros rødehuse var bygget. Men ved jernbanen tronede den røde station. Folk var på vej afrustrøde skinner. Det var den første ildrøde vækst. Tiden var moden. Der komtilbageslag. Det røde slagteri er lukket i dag. Rød er nu mest til gamle huseog bulede postkasser og en ensom telefonboks på gaden i Holstebro. MenPhønixfuglen er ikke sådan at slukke. Holstebro, hun er her endnu.

En moderne trend er at grønvaske. At gøre detsorte mere grønt, end det er. Selvom der er rigeligt med sort, er det ikkenødvendigt at grønvaske Holstebro. Det klarer hun helt selv. Opskriften ersimpel, egentlig. Et par solskinsdage i det tidlige forår. Der er hun en by afuddannelser, læseferier og eksamensborde. Grønne. Grøn mand siger: gå!

Gul er farven på højspændt energi. Glem alt omtrist pastel og svigagtighed. Gul er farven, man først elsker, når man ser,hvad hun også kan være. For gul skal ses i sit rette element. Som på Bamse -ham med kylling. Så bliver hun varme og venlighed. Barnligt nærværende. Enblomstrende, akut skagensgul solsikke på en klar og varm dag i Holstebro.

Hvid er den farveløse, nordiske farve. Hunsvømmer over, når det passer hende. Men hun er sådan et upraktisk dyr. Bliveralt for let beskidt og jordslået. Især efter længere tids brug. Her vidner hvidbrug og knoklen. Selv Holstebros hvide rensningsanlæg er lidt snavset. Men hvidblomstrer friske tanker. Især som nymalet på respektfuldt hvide vægge. Ellersom farven på en drengs trøje i en stor grå hal, hvor vi med den hvidestevindmøllekraft drømmer os ind i fremtiden.

Berkeley

2011-11-09T15:31:00.001+01:00

Så skal filosofieleverne i gang med Berkeley, det gamle syrehoved...

Hvis det derfor var muligt for legemer at eksistere uden for bevidstheden, så ville det være meget usikkert at hævde det. Man skulle i så fald helt uden grund antage, at Gud har skabt et utal af nytteløse ting, som på ingen måde tjener et formål.

Af "Principper for den menneskelige forståelse".

Mumletekst som stor kunst

2011-09-27T15:31:00.001+02:00

I aftes sendte jeg en kollega et lille regneark, hvor man for sjov kunne indtaste værdier I Benthams utilitaristiske kalkule. Et regneark, der kan regne moralske handlingers værdi ud, med andre ord.

I et felt til beskrivelse af handlingerne havde jeg så sat den klassiske mumletekst ind. "Lorem ipsum...." En meningsløs tekst på latin, som alene bruges til at fylde pladsen. Ofte bruges den af grafikere til at tjekke layout, inden de har den rigtige tekst.

Min kære kollega kendte ikke til konceptet, så hun forsøgte sig med en oversættelse på Google Translate. Faktisk en sjov ide. Så her følger et stykke stor kunst. Et nærmest dadaistisk stykke kortprosa. Mine damer og herrer, ærede læsere. Standardmumletekst oversat af google:

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing Elit. Klima bog, du som er eventyrlysten eller flere vinstokke. Tilføj dit indhold og ikke smerten. I nyhederne. Vælg emner til had. Læs. Dynamisk form.

E mere mysteriet for dig her. Du eller din pris er, at kæmpe. Nogle medlemmer her. Processen. Nu er din youtube. Hver gøre mere her. Embrace naturen, vil du her i feltet nedenfor din Post Titel, helst den ene region til den mere mere mere.

Du har ingen varer. Abonner på min. Er du fleksibel og en løve. For kunde tage tid, fra den gravide, at prisen på livet, eller drikke, før. CAPTCHA Billede ekspertrådgivning. Eller mere. Eller forretning endnu mere latter.

Et element af dine ideer. I frygt. Velkommen til elektronik. For bortset fra dirre. Få retninger, udvikling yderligere spørgsmål er du et datacenter flere køretøjer af sengen, du og din bue til at bøje. Dette er din frygt, dig fra processen som, eller mere, nej.

Rediger dette forfatteren af det. Sygdom er eksperimenterende. Ingen frygt. Hver region dine svar til dette indlæg er åben og Custom Page side. I øjeblikket forfatteren af frygt, men din køretøjer. Admin smerte. E-mail, du en løve. Ønsker du vil Joomla, dignissim, pile i løve.

Tilføj til din eller min frygt. Vores galleri som du ønsker at School. Læs om specielle funktioner maskine. Produkt #. Men had, Nå, i hvert fald her og support eller assistance, og heller ikke. Læs dine smerter. Om. Dette er din verden! Læs mere her. Også foden. I nyhederne. Nå, der var. Før de køretøjer du bor.

- Posted using BlogPress from my iPad

Udvalg vil afskaffe Kunstfond og Kunstråd - Kultur | www.b.dk

2011-09-12T23:57:00.000+02:00

Udvalg vil afskaffe Kunstfond og Kunstråd - Kultur | www.b.dk

Omsider noget nytænkning. Selvom Brian Mikkelsen kækt erklærede, at han ville vende den rustne supertanker, da han trådte til i 2001, er der reelt intet sket. I mange år var jeg selv del af systemet. Bl.a. af repræsentantskabet for Statens Musikråd og som bestyrelsesmedlem i en række organisationer under støttesystemet. Som del af en spillestedsledelse. Ja, sågar som generalsekretær for en musikorganisation. Og billedet fra den gang af et fastfrosset system, hvor kagen blev skåret på stort set samme måde til de samme modtagere år efter år, har desværre ikke forandret sig. Den samme personkreds fra organisationerne, der støttede hinandens aktiviteter og drift. Og ikke den store vilje til at vende bunken og dele helt anderledes ud. Bare en gang imellem. Hvem ved, måske kunne det faktisk gavne kulturen. Så bring it on...

Mange mapper

2011-05-12T16:51:00.000+02:00

Så har eleverne afleveret deres såvel ganske omfangsrige som særdeles farverige portfoiler til eksamen i Studieområdet. Jeg gyser allerede ved tanken om alle de timer ved eksamensbordet, hvor jeg skal lytte på oplæg om Bloom og Kolb. Dumme, dumme reformgymnasium.

Mystisk sprogeri

2011-04-30T15:31:00.001+02:00

Som dansklærer er jeg jo vant til at fortolke indviklede sproglige sammenhænge, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad Berlingske.dk egentlig mener her:

"Newtons far døde inden han blev født og blev som dreng blev separeret fra sin mor i en meget tidlig alder. Hans mentale ustabilitet senere i livet, blev med stor sandsynlighed grundlagt i hans traumatiske barndom, lyder dommen."

Link til den oprindelige artikel: http://www.b.dk/globalt/moed-fem-af-verdens-gale-genier#6

En æra er slut

2011-04-26T19:52:00.001+02:00

Politiken kan i dag berette, at det indiske firna Godrej & Boyce netop har indstillet deres produktion af manuelle skrivemaskiner. En trist dag for verdenslitteraturen. Vi bringer et billede til hyldest.

Og så må jeg erkende, at det er lidt bizart at poste netop dette fra min iPad.

Mediepanik

2011-04-17T21:24:00.001+02:00

DR Nyhederne kan bringe en frygtelig afsløring. Kun halvdelen af landets gymnasier har beredskabsplaner i forhold til skoleskyderier.

Som gymnasielærer burde jeg være rystet. Det er jeg også. Men ikke over DR's afsløring. Jeg er det over deres totalt useriøse pisken-en-stemning-op amatørjournalistik.

Det følger den sædvanlige håbløse form.
1. Vi har en nyhed, som ikke rigtigt er relevant for danskerne
2. Vi maler fanden på væggen i grelle farver
3. Vi anklager nogen for ikke at have gjort nok ved det ikke-eksisterende problem. Og bakker evt. op med en eller anden perifær forsker.
4. Hvis der er tid, får vi også en politiker til at love yderligere bureakratiske forordninger eller omsiggribende lovændringer.

Og nyheden er i kassen.

Generationsskildring - afstandsgenerationen

2011-04-17T11:48:00.003+02:00

Douglas Copeland udgav for snart mange år siden bogen Generation X, der handlede om den ungdomsårgang, der fik 80'erne som en kedelig legeplads, hvor generationerne før dem havde sat sig på det hele - og gjort oprør mod alt, hvad der var at gøre oprør mod.

Danske Morten Albæk blev derefter herostratisk berømt (i Danmark) for at kalde den efterfølgende generation for "generation fucked up". Her tegnede han et bittert billede af en horde af egocentriske typer, der ikke kærede sig om andet end deres egen lille nære verden.

Copeland forsøgte forrige år at følge Generation X op med Generation A. En bog, der netop har fundet vej til min iPad. Heri tegnes et portræt af en generation, der måske er globaliserede, men slet ikke er rodfæstede. De mangler i den grad ambition og gåpåmod. Nærmere en afstandstagen.

Såvel Albæk som Copeland har relevante pointer, men de tager også fejl. For naturligvis er der uengagerede og uambitiøse unge i de nye generationer. Men der er også det modsatte. Og man kan med nogen ret hævde, at netop det uengagerede og uambitiøse er den eneste modus for oprør og nytænkning, der er tilbage.

Oprør handler om at tage afstand fra de tidligere tiders nomer og holdninger. Men de nuværende unge er vokset op i et samfund, hvor alle har lov at definere sig selv. Alle har ret til egne normsæt, så længe de ikke generer andre. Og enhver har alle tænkelige muligheder. Hvis man da lige ser bort fra finanskrisens sorte sky.

Derfor er det ikke et oprør at ville noget. Nej, det er et oprør ikke at ville noget. At være ligeglad med karakterer og karriere. At være en doven hund, der fester igennem fra torsdag til lørdag. At tage sabbatårtier. Det er oprøret, der er tilbage for Generation Afstand.

Hovedrystende dumt

2011-04-16T00:12:00.000+02:00

Når spin bliver til hovedrystende dumhed....
Støjberg: Færre regler kræver flere regler - Politiko | www.b.dk

På den anden side er der jo heller ikke meget logik i mange af hendes regler i forvejen.

Det var så det år

2011-04-14T23:27:00.001+02:00

Det kan måske virke lidt besynderligt, at jeg allerede kalder året for slut nu, men ikke desto mindre er et skoleår sammensat sådan, at det nu er tid til at repetere og ikke lære nyt.

De sidste opgaver kommer fra eleverne de næste 14 dage. Mine pædagogikumkandidater er færdige. Lige om lidt kommer eksamensudtrækket.

Så det er måske ikke helt slut, men det føles sådan.

Genier duer ikke til fornuft

2011-03-23T17:54:00.004+01:00

Jeg ved godt, at det egentlig strider mod mit nye flinke image, men jeg komme alligevel altid til at tænke lidt på Thomas Blachman og hans rablerier, når jeg læser i Kants æstetik (Mine fremhævelser i kursiv):

Geniet kan kun levere rigt stof til den skønne kunsts produkter. Stoffets forarbejdning og formen kræver et skolet talent for at kunne behandle materialet på en måde, som kan bestå dømmekraftens prøve. Men det er fuldstændig latterligt at tale og beslutte som et geni i sager, der kræver omhyggelige fornuftsundersøgelser.

Man ved ikke rigtigt, om man skal le mest af den gøgler, der spreder så megen tåge omkring sig, så man intet tydeligt kan bedømme, men desto mere kan bilde sig noget ind, eller mest af det publikum, som troskyldigt bilder sig ind, at deres manglende evner i at erkende klart og få indsigt i mesterstykket foran sig kommer sig af, at nye sandheder presser sig mod dem i så store mængder, at detaljer (behørigt afvejede forklaringer og præcise undersøgelser af grundsætninger) kun synes at være makværk.

Jeg må dog ærligt erkende, at jeg ikke har set X-Factor i dette år, så måske manden har ændret sig.

God spareiver

2011-01-30T02:42:00.001+01:00

Holstebro kommune har i et eller andet anfald af spareiver besluttet at slukke gadebelysningen om natten. Så fra et til seks er her bælgmørkt.

Men når man er flink, så ser man også fordelene. På sådan en mørk nat i slutningen af januar, hvor himlen er klar, så ser man virkelig, hvor fantastisk smuk sternehimlen er.

Bloggin' flink

2011-01-25T13:55:00.002+01:00

I forbindelse med et undervisningsforløb har jeg læst en lille, pseudovidenskabelig perle af en bog. Lars AP's "Fucking Flink". AP advokerer for, at vi danskere bliver mere flinke. Vores generelle holdning til tilværelsen og andre mennesker er, at vi i alt for høj grad opretholder grænser til andre mennesker. Vi respekterer deres private liv i en sådan grad, at vi har glemt at være flinke, mener han.

Hvis vi blev mere flinke ville det ikke alene hjælpe på vores personlige humør og livsglæde, men også skabe et bedre samfund for alle. En god og livsbekræftende pointe, som trods det pseudovidenskabelige grundlag sagtens lader sig føre ud i livet.

Jeg har derfor forsøgt at være ekstra flink fra i dag af. Det er ikke gået ubetinget godt. Nogle 9. klasser på brobygning troede nærmest, jeg var forrykt. Men jeg øver mig stadigvæk. Jeg vil simpelthen være flink. Så jeg håber naturligvis, at alle mine læsere får en rigtig god dag.

(Opdatering: det er lykkedes at være rigtig flink. Jeg skulle sådan set bare udsætte en skriftlig aflevering fra mine elever til den anden side af weekenden. Så håber jeg bare, at de flinke og skriver det bedste, de har lært, og lader være med at lave alt for mange fejl i nutids -r.)

Værd at tænke over

2011-01-20T19:09:00.000+01:00

Livets mening er at stå op hver morgen,
videre spekulationer er skadelige.

Forfatteren Otto Gelsted om meningsløsheden i Johannes V. Jensens forfatterskab.

Langsom men sikker afvikling

2011-01-15T19:23:00.001+01:00

Jeg lod mig provokere lidt af et indlæg i Berlingske, hvor den højereorienterede præst Kathrine Lilleør skrev, at danskerne i stigende grad opsøger folkekirken. Og sådan nogle som mig, som Lilleør kalder for fundamentalistiske ateister, har misforstået det hele.

Men mon ikke pastor Lilleør er galt på den også? Ser man på de officielle tal fra kirkeministeriet, så er antallet af medlemmer af folkekirken langsomt, men støt faldende.

Faktisk er der sket et fald fra 89,3 % i 1990 til 80,9% i 2010, og man skal jo lige huske, at folkekirken er den eneste forening, hvor alle bliver automatisk indmeldt og skal foretage en aktiv handling for at melde sig ud. I 2089 vil under halvdelen af befolkningen være medlemmer, hvis udviklingen fortsætter.

Det er en ting. 80% er jo stadigvæk meget. Men ser man på brugen af folkekirken, så kunne Gallup i 2007 offentliggøre, at blot 2,5% af befolkningen går ugentligt i kirke eller til andre religiøse ceremonier - muslimerne er altså også talt med, tager man tallet for etniske danskere er det 1%.

For alle grupper gælder, at 4,6% kommer der 'månedligt', mens 70,2% kommer der sjældnere end en gang om måneden. Fx til barnedåb, bryllup, begravelse eller ved juletid. 22,4% sætter aldrig deres ben ved en religiøs handling. Og tallet for etniske danskere er 34%.

Så vi er altså oppe over 90%, der aldrig eller meget sjældent benyttter folkekirken eller andre steder med religiøse ceremonier. Og samtidigt kan man jo supplere med undersøgelsen fra forleden, som viste, at 44% af danskerne mener, at religion gør verden til et dårligere sted.

Det kan godt være, at jeg som ateist kan kaldes for fundamentalist eller andre grimme ord. Men det gør det altså ikke til en sandhed, når Lilleør fremfører, at befolkningen i stigende grad søger kirken. I stedet ser vi en langsom, men sikker afvikling. Hvis du vil bidrage, kan du melde dig ud her: Blanket fra ateistisk selskab.

Videnskaben nu som nytårsklovn

2011-01-10T15:00:00.001+01:00

Jeg kan altså bare ikke slippe dette frygteligt billede. Landets videnskabsminister udklædt som nytårsklovn i brunt.

Det giver mig angstneurotiske mareridt, at denne brunlige chiffon-fidus lægger strategien for de danske forskningsmiljøer. Ja, jeg vågner ofte badet i sved og skrigende i rædsel. Videnskaben som nytårsklovn...

Ikke at det er bedre med undervisningsministeren, der regelmæssigt bliver sat til vægs af en 16årig skoledreng. Forhåbentligt lederen af blå blok, statsminister smølfefar, snart udskriver valg.

Økonomer: Fogh var ikke et hak bedre end Anker

2011-01-01T13:41:00.000+01:00

Økonomer: Fogh var ikke et hak bedre end Anker

Så sandt, så sandt...

Nye ord i dansk #3

2010-12-20T04:44:00.001+01:00

Risen•grøds•tantrum -et (N)
Betegnelse for svarteknik brugt i interviews af ministre, der er gået glip af risengrød for at komme i nyhederne og efterfølgende opdager, at de får spørgsmål, som de ikke kan svare på.

Statusopdatering

2010-12-17T04:36:00.001+01:00

Michael B synes, det er træls, at dagens største mediehistorie handler om Karen Ellemans skrald, når ingen længere følger op på det virkelige affald i det danske samfund, de 342.000.000, vi hvert år smider ud til kongerøgelse.

(men tak til min gamle DUF-buddy, Anders Langballe,TV2, for trods alt at gå i kødet på Lars Løkke over det...)

Drejebog for SRP-skrivning

2010-12-14T11:13:00.004+01:00

Vi har på Holstebro Tekniske Gymnasium netop sendt alle vores 3g'ere på en uges skriveferie (hvilket herligt oxymoron...) Og som en særlig service synes jeg da lige, at jeg ville bringe et forslag til en drejebog for skrivning af et SRP (Studieretningsprojektet).

Tirsdag: Gå i moderat til kraftig panik over, at du ikke forstår halvdelen af fagtermerne i din opgaveformulering. Mere når du alligevel ikke den dag.

Onsdag: Du ville have stået tidligt op for at gå frisk igang, men kom desværre til at game Tetris til klokken halv fire i nat. Du når alligevel ikke på biblioteket før lukketid.

Torsdag: Foretag en søgning på studieportalen, studienet og andre sites. Bare til 'inspiration'... Der er happy hour i byen. Du må hellere tage ned 'at kigge'...

Fredag: Brug dagen på at beklage dig over SRP i dine statusmeddelelser på Facebook. Husk at kommentere samtlige andre statusmeddelelser om det samme. Hvis du har kunnet aftale at skulle på arbejde i 8-9 timer, er det heller ikke helt ved siden af.

Lørdag: Læs i SRP-håndbogen og gå yderligere i panik. Og nej, der er ingen verdens chance for at skabe tværfaglig sammenhæng i en opgave stillet i matematik og dansk.

Søndag: Du har klart fortjent en hviledag. Man skal jo som bekendt holde sabbaten hellig. En udemærket dag at forsøge at slå rekorden i enhåndet løsning af en rubiks-terning.

Mandag: Gå rundt om dig selv i 6-7 timer. Skriv så febrilsk hele natten.

Tirsdag: Opdag at din printer er gået i stykker. Og at du har glemt 3-4 afgørende bilag samt det engelske resumé. Bare rolig, du har en halv time endnu...

God fornøjelse

Nisser på loftet

2010-12-07T00:20:00.001+01:00

Det er mig en kilde til undren, hvordan det er lykkedes for Løkken Frikirke for tredje år i træk at få tid i medierne til deres forrykte forestillinger. Det burde ærligt talt have været en engangsforestilling i 2008.

Men nej, medierne kan åbenbart godt lide at holde mikrofoner for gale mennesker.

En ting er at de som mediestunt for deres forkvaklede tro havde lynchet en nissedukke uden for kirken, en anden er, at den lokale kommune tilsyneladende sover i timen.

Når præsten i frikirken bilder sine børn ind at nisser er dæmoner, der kan gøre dem syge, så burde de sociale myndigheder seriøst overveje en tvangsfjernelse af de tre små stakler, så de kunne komme i en tryg familiepleje, væk fra den psykiske terror, som deres fars religiøse sludder hælder i deres stakkels hoveder.

Børn er for vigtige til at voksne skal have lov til at manipulere dem i Vorherres navn. Men der er åbenbart mange der har rotter på loftet i Løkken. Eller skulle man sige nisser?

Humor

2010-12-02T23:29:00.000+01:00

Forrige år blev jeg interviewet som ekspert i humor (hmm....) til et projekt på Journalisthøjskolen om DR2's droppede julekalender H*A*S*H. DR2 mente ikke, den var sjov nok. Andre medier skreg op om censur.

Nu kan man så se den på hashtv.dk - og den er faktisk ikke særligt sjov. Til gengæld er billedsamlingen af Kim Jong Il, hvor den kære leder kigger på ting, helt forrygende. Og jeg, der mente, at der intet som helst sjovt var ved Nordkorea.

Indbegrebet af optimisme

2010-12-02T00:11:00.001+01:00

Polsk husmor til TV2 News om de 20 minusgrader, der har ramt polakkerne i disse dage:

Jeg var glad for sommeren, og nu er jeg glad for at det er blevet vinter... Vi skal være glade for vinteren.

Damen kunne uden tvivl have spillet en hovedrolle i Johs. V. Jensens Den lange rejse.

Borgen

2010-11-22T01:16:00.001+01:00

Jeg var i sin tid stor fan af den amerikanske serie The West Wing, hvor man fulgte det politiske spil og spin i en fiktiv demokratisk regering.

Men jeg må ærligt erkende, at vores danske modstykke Borgen slet ikke lever op til samme standard. Måske hovedforfatteren Adam Price har taget lidt for meget madlavningsfilosofi med over fra Spise med Price?

Der er i hvert fald lige lovligt rigeligt med smør i Borgen. Selvom jeg som radikal burde bifalde den fiktive Magrethe Vestager skikkelse som statsminister, så væmmes jeg ærligt talt over, at det partout skal gøres til en slags socialrealistisk version af Nikolaj og Julie.

Hvorfor? Den slags er der nok af. Giv os dog et reelt politisk drama frem for den trælse omgang familieterapikrævende sødsuppe.

Jeg siger mindre smør til fordel for en skrappere krydring.

Har vinden vendt?

2010-11-21T02:05:00.001+01:00

The tide is turning, sang Roger Waters i begejstring over den oprindelige Live Aid koncert. Man kan naturligvis stille spørgsmålstegn ved, om der var så meget at have optimismen i.

På dansk hedder idiomet, at vinden vender. Og måske er den ved at gøre det?

Det lader i hvert fald til at danskerne ikke længere bare køber enhver ny stramning over for indvandring. Man er faktisk begyndt at overveje, om der er fornuft bag.

Om vinden vender er svært at sige, men forhåbentligt er det tegn på at fornuften vender tilbage.

Forfatterskolen og den forgyldte, snævre litteratur

2010-11-01T15:10:00.009+01:00

DR2's Deadline 2. Sektion havde søndag aften en interessant debat omkring kunststøtten til forfattere. Blandt deltagerne var forfatteren Leonora Christina Skov, som havde et ret provokerende og interessant synspunkt.

Skov mente, at kunststøtten i hovedlinjer fordeles efter et elitært og snævert kunstbegreb, der bla. gør, at det i høj grad er tidligere forfatterskoleelever, der sidder og fordeler til andre tidligere forfatterskoleelever. Og hjemmearbejdet var i orden. 50% af uddelingerne sker på den måde, mente hun at kunne dokumentere. Og det skal såmænd nok være sandt.

Dermed sagde hun faktisk inddirekte, at forfatterskolen opdrager til et elitært og snævert kunstbegreb. Man kan selvfølgelig skyde hende alt muligt i skoene og tale om sure rønnebær og den slags. Men efter mange år som interesseret læser og fritidsanmelder, så må jeg alligevel erkende, at damen har ret i noget af kritikken.

Man kan ikke fornægte, at forfatterskolen har skabt nogle lysende talenter, som også har fået en bred appel blandt det læsende publikum. Det er nærmest lidt af en kongerække. Men der er unægteligt blevet længere mellem dem de senere år. Bevares, de debuterer mange af dem, men til hvad?

Måske først og fremmest til hinanden. For den retning med sproglige eksperimenter og nørklede symbolske udflugter, som forfatterskolens elever har dyrket de senere år, har efterhånden udtjent sin fascinationskraft.

Det er naturligvis sikkert, at forfatterskolens hofkritiker, Bukdahl, klapper begejstret i hænderne, hver gang han får et nyt forfatterskoleprodukt til anmeldelse. Men derudover kan udgivelserne næppe interessere ret meget andet end en ganske snæver kreds. Ja, jeg skriver snæver, fordi ordet smal ville være en overdrivelse i forhold til mange af udgivelserne.

Svømmer man en tur ud i det dybde bloggosfærehav, så vil man da også mest af alt støde på omtaler af forfatterskolefolkene hos andre forfatterskolefolk. Her kan man finde en evigt cirkulerende hyldest til de andres håndværkersejre.

For det er, hvad forfatterskolens produkter ofte er. Godt håndværk. Men evnen til at sætte problemer under debat, give et spejl af noget væsentligt i omverdenen eller bare skabe et vedkommende og engagerende plot, synes tabt til fordel for forfatternes hang til den ene udmattende sprogspiller efter den anden. Jeg savner s'gu noget indhold og udsyn i mange af de udgivelser.

Der var engang, hvor jeg læste cv-oplysningen, uddannet fra forfatterskolen, på inderflappen af en bog som et kvalitetsstempel. Men nu er jeg ikke længere så sikker. Oftere leder en sådan inderflap mig hen på den tanke, at jeg skal plages igennem atter en anstrengende og formålsløs formfest.

Jeg kan med andre ord sagtens forholde mig til Skovs kritik af støttesystemet og genfinder da også tilsvarende træk i mine egne erindringer fra en tid, hvor jeg var med i repræsentantskabet for Statens Musikråd.

Et beskedent forslag i bedste mening

2010-10-29T13:46:00.000+02:00

Meningsmålingerne kan i disse dage berette, at den blå blok har de værste meningsmålinger siden slutningen af 80’erne. Især anført af de konservative, der er tæt på at skrabe en absolut bund.

Det er næsten synd. Så tillad mig at komme med et lille forslag. Det er jo åbenlyst for enhver, at det slet ikke går for de konservative. Mit forslag er derfor, at de konservative griber tilbage i historien og skifter deres navn tilbage til Højre.

Før 1915 havde de konservative – under navnet højre - nemlig ingen problemer med at bevare regeringsmagten trods manglende folkelig opbakning. Estrup, han sendte bare folketinget på ferie og rykkede så igennem med provisoriske love, trods han havde et klart flertal i mod sig. Herunder Gendarmprovisoriet. Klassisk konservativ politik.

En tilbagevenden til de glade Højre-dage ville betyde to ting. Lene Espersen ville ikke skulle bekymre sig om dårlige meningsmålinger. Og alle de der tåbelige angreb fra oppositionen og pressen kunne hun genindføre mundkurvsprovisoriet imod.

Det ligger jo ligefor.

Ærligt og uærligt

2010-10-17T14:27:00.000+02:00

I går kunne TV2 News bringe den tilsyneladende overordentligt vigtige nyhed, at Tårnby, som den sidste danske kommune, havde vedtaget det kommunale budget. Der var måske heller ikke så meget andet at berette, nu da minearbejderne er kommet op til overfladen.

Men alligevel er det på en eller anden bizar måde en vigtig nyhed. For de kommunale budgetter er alle steder præget af et krav om nulvækst. Nu er vi kommet igennem krisen, så nu skal regningen betales, siger Lars Løkke igen og igen. Og Cepos er ikke sene til at bakke manden op. 90.000 kroner er den årlige udgift til velfærd pr. dansker, havde de regnet sig frem til. Så hvad gør det, hvis vi skærer 1000 kroner i den sum?

Tja, det lyder ikke af meget. Og jeg skal da være den første til at sige, at man bør holde igen, når man ikke har ret mange penge. Men alligevel er der noget grundlæggende uærligt over det politiske spin. For det første det faktum, at regering og folketing kaster ansvaret fra sig og tørrer det af på kommuner og regioner at skære, der hvor det gør ondt. For det andet fordi man år efter år skærer en lille smule i det hele, i stedet for at turde et opgør. Og endelig fordi det forekommer helt ude af trit med virkeligheden, når politikerne vil bilde os ind, at vi kan skære men samtidigt have råd til tingene.

Hvis en familie har dårlig økonomi, så kan de selvfølgelig skære ned på alting. Men måske det ville være smartere at undvære bilen i et par år? Eller flytte til et mindre hus? I stedet for at stå i en situation, hvor man ikke har råd til at holde hverken bil eller hus ved lige. Det samme kan overføres til mange ting i samfundet. Hvis man år efter år skærer i folkeskolen, så vil man hurtigt se det hele forfalde; undervisningen, lokalerne og arbejdsmoralen. Ved konstant at skære - uden at sikre nogle fravalg, vil man blot forringe tingene og bringe dem i forfald.

Min pointe er, at det danske samfund ikke har godt af hele tiden at blive skåret lidt i. Man må langt hellere tage en modig beslutning og sige nogle ting helt fra. Man kunne jo starte med Djøfvældet.

De tusindvis af akademiske medarbejdere, som har indtaget stort set alle dele af den offentlige sektor. Ofte tvunget af, at andre akademiske medarbejdere i ministerierne ikke har andet at lave end at finde på alskens kontrolforanstaltninger og evalueringer.

Man kunne også vise mod og sige dele af den offentlige service helt fra. Efterlønnen ville jo være et godt sted at starte. Eller hvad med at sige til folkebibliotekerne, at deres opgave er at udlåne bøger. Ikke at være underholdningscentre med alskens større og mindre arrangementer.

Eller vi kunne kopiere den svenske model, hvor et lægebesøg koster 100 kroner. Så undgår man at folk render til læge i tide og utide. Og mig bekendt er svenskernes gennemsnitlige helbredstilstand og levealder faktisk markant bedre end den danske. Vi kunne også vedtage, at der ikke fandtes nogen ydelser, man fik alene på grund af alder. Hvorfor skal pensionister have billig offentlig transport, hvis de kan betale selv?

Man kunne fortsætte. Men lad os da foretage nogle ærlige valg – i stedet for at ødelægge tingene overalt. Det er et spørgsmål om en simpel prioritering: hvad er need to have og hvad er nice to have.

(Og ja, jeg er bestemt også bitter, fordi jeg netop har indbetalt 38.000 i restskat...)

Darwin og Bang

2010-07-02T12:24:00.005+02:00

I løbet af året har jeg en slem tendens til at købe alle mulige, mere eller mindre mærkværdige faglitterære værker. I reglen er det interessen for at dykke ned i nye litterære og filosofiske områder, der driver mig til det. Men lige så regelmæssigt betyder tiden – eller manglen på samme – at de ender ulæste i reolen. Sommerferien er til gengæld en god periode, hvor man kan få indhentet efterslæbet.

Således er jeg denne sommer gået i gang med en række værker om litterær darwinisme. Herunder ”Madame Bovary’s Ovaries” af Barash og Barash. Det er hardcore litterær darwinisme. Barash og Barash fortolker simpelthen litterære klassikere ud fra et biologisk – og måske især et selektionsmæssigt og forplantningsmæssigt perspektiv. Det er lidt langt ude, men alligevel meget sjovt.

For sjovs skyld har jeg forsøgt mig med at overføre metoden til en dansk klassiker. Herman Bangs mesternovelle Irene Holm. Kort fortalt handler Irene Holm om en forhutlet tidligere balletdanser fra Den kongelige Balletskole, som nu tjener til dagen og vejen ved at rejse rundt mellem landsbyer, hvor hun udbyder kurser i ”Holdning, dans og bevægelser.”

Set ud fra det biologiske perspektiv er Irene Holm et eksempel på et individ, hvor mageselektionen er gået galt. Tragedien i historien er ikke så meget den sociale nød og kvindeskæbnen, som manglen på en mage og muligheden for at føre generne videre.

Irene Holm blev valgt fra på Balletskolen, fordi hun ikke var lige så dygtig en danser som de andre. Og for at føje spot til skade skete det med balletmesterens bemærkning ”Holm har ingen élan”. Den balletmester, som novellen viser, at Irene Holm fortsat er forgabt i. Den stærke han ville ikke have den uattraktive hun. Og her kan man så læse dansen som en del af menneskeartens sexstrategier. Den gode danser har en smidig, attraktiv og velfungerende krop – og vil derfor sikkert kunne give de gener videre til kommende generationer.

Samtidigt rummer novellen et andet biologisk tema. Nemlig menneskeartens indbyggende altruisme over for familiemedlemmer. Trods sin egen triste tilværelse og elendige sociale situation sender Irene Holm penge hjem til familien – søsteren og moderen, må man formode.

Der er indtil flere darwinistiske temaer på spil. Bang giver det endda sin egen drejning, da han lader intelligens være en markør af styrke. Og her er han vel heller ikke helt galt på den i forhold til Darwin. Således er de fleste landsbyboere ret ubegavede og Irene Holm trods fornem diktion, indlært på balletskolen, er overtroisk, småt begavet og langsomt læsende. Den stærke i flokken bliver præstefrøknen, som kan gennemskue Irene Holms tragedie.

Men som Bang – der til slut i novellen bryder sin egen konvention om objektive tredjepersonsfortællere – siger alvidende: ”Der drog hun hen – for at fortsætte det, man kalder livet.” En slutning der kan læses på to måder. Dels som en bitter og ironisk vurdering af den skæbne samtiden bød kvinder. Dels som en konstatering af, at mennesket trodser miljøet og overlever alligevel. Den første er måske nok den mest reelle læsning.

Litterær darwinisme er naturligvis ikke særligt videnskabelig. Grundlæggende er den ufalsificerbar, for enten kan ethvert fænomen læses som et udtryk for biologien eller også vil det blive læst som noget, der gør en dyd ud af skabe et anderledes udtryk – i modstrid med biologien. Men det er nu ganske sjovt alligevel.

Kreativt sprog

2010-06-06T15:43:00.005+02:00

Så har sommertidens censorretninger af eksamensstile meldt sig. Nogle elever lægger stor energi og engagement i af forcere denne forhindring på vej mod huen. Andre har enten haft mindre held til det, eller også er de bare ikke særligt talentfulde skrivere. Men der opstår da nogle ret interessante, kreative sproglige fænomener i opgaverne. Tag bare denne elev fra vort lands hovedstad:

Inden for de senest 10 år har Danmark fået mindst 100.000 mere fede overvægtige danskere…

Så om det ikke var nok, de var overvægtige i forvejen. En elev fra det jyske skriver til gengæld nogle refleksioner omkring sin formidlingsform:

"Jeg har valgt at benytte en blanding mellem høj og lavkonjunktur, da min målgruppe er unge"

Det er da lidt Lars Løkke over, synes jeg. En tredje elev har set, hvilke fantastiske ting en god nattesøvn kan føre med sig, selvom jeg måske nok ikke køber, at den ligefrem skulle skubbe evolutionen frem:

Man vågner frisk og udviklet hver morgen

Og endelig er der den her lille perle (altså ikke eleven, men sproget):

Når jeg tænker på Kina tænker jeg på samuraier og take-away mad

Du skulle vist have hørt lidt mere efter i geografiundervisningen i folkeskolen, min dreng. Andre stile åbner så foruroligende teknologiske perspektiver, en elev fra Sjælland skriver således:

I dag kan der købes mange former for fødevarer, som kun kræver en tur i den troværdige mikroovn.

Det åbner et nyt perspektiv for mig, at min mikroovn måske kun giver popcornene 4 minutter, selv om jeg har indstillet den på 5. Endelig er der elever med en særdeles veludviklet retfærdighedssans:

Den retfærdige fordeling af maden over verdens lande er svær at se retfærdig

Måske den elev kunne løse følgende dilemma, som en anden elev har stillet op:

Den største taber ender som vinder til sidst i programmet.

Som den samme elev konstaterer:

I en tid som denne findes der tit to problemstillinger til alle problemstillinger

En af disse vildtvoksende problemstiller kan evt. være folks hang til krigerisk kød:

folk ønsker en lækker middag, hvor gerne et godt stykke fredfattigt, rødt kød indgår.

Den bitre anmelder

2010-05-25T16:01:00.001+02:00

Efter en mindre pause i opdateringen er www.sentura.dk nu tilbage med en samling kompetente anmeldelser. Når jeg sådan ser hen over dem, så synes jeg egentlig, at jeg har været temmelig bitter på det seneste. Men døm selv. Enhver kan jo anmelde en anmelder...

For tiden er jeg ved at læse Ramslands nyeste, så den kommer nok snart op også. Den er faktisk god. :)

Fine fornemmelser

2010-05-02T15:51:00.000+02:00

Politiken og TV2 har stået bag en interessant undersøgelse om danskernes indkomstforhold. Ifølge undersøgelsen kan gymnasielærere som undertegnede kalde sig medlemmer af overklassen.

Nogen der ved, hvor man lettest finder en dygtig butler?

Fiktionen bliver til virkelighed

2010-04-28T13:10:00.000+02:00

jp.dk - Er dette verdens mindste hest? - Time Out

Jyllandspostens fantastiske evne til at bringe relevante nyheder har nået nye højder. Artiklen her handler om verdens mindste hest. Man kunne synes, det var latterligt, men hvis man først har læst historien om Jette og hesten i Kim Blæsbjergs fremragende kortprosasamling Fælder, så giver den en eller anden form for fornuft.

Hos Blæsbjerg er Jette deprimeret, fordi de andre piger i klassen synes, at hun er en hesteløs tabertype. Ved mellemkomsten af en dukke, der forvandles til en fe, får Jette imidlertid en hest helt magen til den stolte hingst på midteropslaget af Hestemagasinet. Desværre i samme størrelse. Jettes hest er ikke meget større end en hamster.

Tænk at den historie faktisk kan være virkelighed.

Det lykkedes... næsten

2010-04-19T22:11:00.001+02:00

Ved en nærmest overmenneskelig indsats lykkedes det mig fuldstændigt at undgå tv-transmissioner fra Dronningens fødselsdag. Den kvinde holder jo længere fødselsdage end selv den mest vanvittige dagligvarekæde. Men fredag aften kunne jeg stolt gøre status op. Ved at have holdt mit tv slukket i tre dage var jeg undsluppet.... blot for at komme til at tænde for tv lørdag formiddag, hvor et program om årets gang i det norske kongehus tonede frem på skærmen. Det er jo det rene skære, komplette vanvid.

Det sætter i øvrigt den seneste politiske udmelding fra Socialdemokraterne omkring en ny tv-kanal kun afsat til regionaltv i relief. Hvis de store landsdækkende tv-stationer ikke har bedre ting at sende end tre dage fulde af grimme balkjoler, festtaler og kareter med hesteeskorte, så er der vel næppe brug for endnu en kanal med skrammel.

Og i øvrigt er regionaltv jo i forvejen tåkrummende ringe. Det ville være en vederstyggelighed at give det mere plads. Så måtte Socialdemokraterne da hellere give en hel kanal til kongehuset, hvor man kunne sende kongestof 24/7. Hvis altså man kunne blive fri for det alle andre steder.

Omsider er der sat navn på min fobi

2010-04-15T15:33:00.000+02:00

Jeg har altid fundet klovne angstfremkaldende. I forhold til skrækindeks rangerer de lige under mimekunstnere. Men nu er der sat navn på min fobi. Det er da en slags begyndelse.

Mærkværdigvist...

2010-04-14T15:42:00.000+02:00

Teoretisk pædagogik har jeg aldrig givet det store for. Mest af alt betragter jeg det som en parisitær disciplin, der suger saft og kraft ud af det, som det egentlig handler om. Nemlig at levere spændende og engageret undervisning, som kan motivere eleverne. Det er faktisk svært at sætte på pædagogiske formler.

Derfor har jeg også tidligere på bloggen gået amok over mine oplevelser på pædagogiske kurser. Jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Men nu er det mærkværdige så sket. Jeg er blevet udpeget til pædagogisk koordinator på mit gymnasium og skal stå for såvel efteruddannelsesindsatsen som kursusledelse i forhold til nye pædagogikumkandidater.

Det er måske på tide, at jeg begynder at synes om pædagogik. :)

Nye ord i dansk #2

2010-04-05T12:07:00.002+02:00

Okman , sb, -en. En handling, hvor man selv bliver ramt karrieremæssigt, når man skriver nedsættende om andre mennesker på nettets sociale fora. ”Det var lidt af en okman, du fik lavet der”. "En statusmelding af okmanske dimensioner."

Ikke det fjerneste morsomt

2010-04-03T01:24:00.002+02:00

Hvad tænker I på i den danske reklamebranche? Jeg har skrevet om det før, men det triste vejr og en forkølelse har desværre holdt mig inden døre og foran mit tv noget af tiden. Derfor slipper jeg jo heller ikke for at se jeres reklamer.

I har valgt en klar strategi. Det er fortsat et rædselskabinet af retarderede figurer, som I fylder jeres reklamer med. Det værste er næsten reklamerne for Bet24. Her har I valgt to russiske stereotyper. Den ubegavede luder og den mafialignende gambler. Hvad i himlens navn fik jer på den idé?

En ting er, at I gør grin med et folk, der sandt at sige ikke har haft det for let. Og at I udstiller alle russere som småkriminelle og ubegavede. En anden ting er, at det er yderst vanskeligt for mig at forestille mig, hvem der ved deres fulde fem ville risikere deres penge på et gambling-site, der forbinder sig selv med den russiske mafia. Jeg væmmes.

Og I andre er ikke meget bedre. Jeg er i gang med at opsige mine abonnementer hos TDC alene af den grund, at jeres reklame med platte og retarderede nudister giver mig konstante opkastningsfornemmelser. Jeg er ikke bange for nøgenhed, men jeres reklameunivers er overhovedet ikke det fjerneste morsomt. Os med TDC… det kan I godt glemme fremover.

Eller jer rejsebureauer med jeres ferier, som man ikke vil hjem fra. Med de latterlige og tåbelige måder at sælge varen på, som I kan komme op med, så tror jeg sådan set ikke, at jeg overhovedet har lyst til at tage af sted.

Hvorfor, spørger jeg, hvorfor skal I absolut fornærme min intelligens med jeres møg? Regner I alle danskere for lårklaskende tåber, der ser sig selv i jeres figurer? Man skulle næsten tro det.

Vi siger tillykke...

2010-03-11T00:42:00.000+01:00

jp.dk - Kirurg slog rekord i Donkey Kong - Time Out

Motivationsteknik

2010-03-06T16:24:00.004+01:00

En af de store udfordringer som lærer er at formå motivationens svære kunst. At gøre eleverne interesserede i ens fag. Man kan naturligvis vælge at læse en masse pædagogisk teori. Eller kaste sig over management-litteraturen. (Ja, jeg har læst bestselleren "The One Minute Manager").

Men en sand inspiration kan næsten kun komme fra Homer Simpson. I sæson 8, episode 2, får han et job på et nyt atomkraftværk, hvor han skal lede og motivere en travl stab af medarbejdere. Da han kommer ind til dem, arbejder de koncenteret og hårdt, men Homer formår at motivere dem endnu mere:

Homer: [to staff]  Are you guys working?
Man 1: Yes, sir, Mr. Simpson.
Homer: Could you, um... work any harder than this?
Man 2: Sure thing, boss.
        [they do]
Homer: Hey, call me Homer. -- You too can learn my secrets 
to successful management.

Sjovt nok virker det også i virkeligheden. Man skal bare sige "Arbejd hårdere!".

Vinterdag i foråret

2010-03-05T17:29:00.000+01:00

Der går nok lidt tid, før man skal ud at slå græs i år...

Dagens litterære citat

2010-03-02T21:12:00.000+01:00

"En Gade svinder i Horisonten"

Fra Ole Sarvig "Tankestille" (1944)

Angstneurotiker

2010-02-23T16:01:00.000+01:00

Selv om solen skinner udenfor, er jeg ramt af en grundlæggende eksistentiel angst i dag. Jeg krammer min Nietzschebamse febrilsk og går i grådkramper. Hvordan skal jeg nogensinde klare mig uden Bertel?

Han var undervisningsminister, mens jeg gik i folkeskolen. Han var der, da jeg gik i gymnasiet. Han var der, da jeg selv blev gymnasielærer. Men nu er han væk. Det går aldrig godt. Det svarer nærmest til at folkekirken over natten skiftede Gud ud med en af de mindre kendte skikkelser fra det nye testamente.

Vi ved godt, at I er vant til ham Gud der, men nu tilbeder vi altså tolderen.

For hvem i himlens navn er egentlig Tina Nedergaard? Og skal Søren Gade mon være direktør for Parken og FCK?

Fadølsfan

2010-02-19T15:38:00.004+01:00

Dagens interessante sproglige flertydighed finder man i navnet på Facebookgruppen Kan denne her fadøl få flere fans end Lars Løkke.
Interessant. Spørgsmålet er naturligvis, om Løkke mon allerede medlem er af gruppen, eller holder han sin fadbamseidolisering for sig selv?

Anmeldelser i vinterferien

2010-02-17T17:15:00.000+01:00

Der er gang i stakkene med anmeldereksemplarer her i vinterferien. Første anmeldelse ligger allerede klar. Det er norske Roy Jacobsens roman om 60'ernes Norge "Vidunderbarnet". Ligeledes er anmeldelser af L&Rs nye litteraturhistorie "LitteraturDK" og Stefan Kjerkegaards bog om Per Højholts forfatterskab på vej.

Metaforer

2010-02-09T21:10:00.002+01:00

Regeringen sidder på en sofacykel i medvind, sagde Per Stig Møller med en af de mest klodsede metaforer i moderne dansk politik. Det ligger godt nok tilbage til den gang, hvor V og K var i opposition. Nu er cykelmetaforikken vendt tilbage.

Det går op ad bakke, mener Lars Løkke. Kadencen skal op, lover han. Nok derfor han trænede på cyklen under sin ferie. Og Pia Kærsgaard lover medvind. Men vi har allerede "brændt milliarder af for at holde gang i hjulene". Det siger Lykke selv.

Måske han skulle finde sig en sponsor? Eller bruge knap så mange millarder og i stedet træde lidt i pedalerne. Under alle omstændigheder virker det lidt, som om Danmark er sat.

Regeringspartiet har imidlertid også andre metaforer på banen. Vi skal holde næsen i sporet, mente både Carl Holst og Kristian Jensen i løbet af weekenden. En anden metafor end cykling. Nu er de hunde.

Det forklarer imidlertid ikke, hvad sporet er. Og man må spørge om Venstre dermed er i risiko for at blive omfattet af kamphundeforbuddet? Eller er de simpelthen bare gået i hundene?

Oppositionen gør det ikke meget bedre. De taler om en nært forestående hestekur. Så vidt jeg ved, spiser en hest temmelig meget. Men nok om det. For metaforer gør det desværre ikke alene. Lidt politisk handling frem for lammet passivitet ville være klædeligt.

En lille ny

2010-02-04T23:16:00.003+01:00

Fik lige en anmeldelse mere fra hånden. Modtageren af Kulturministeriets Børnebogspris, Kamilla Hega Holst, har kastet sig over voksenlitteraturen. Det er der kommet en fin fortælling ud af, men også en fortælling, der trækker lige lovligt mange veksler på gamle Dr. Freud.

Og det er så bare min subjektive, æstetiske vurdering. Jeg skal på forhånd undskylde, hvis det kommer til at træde på folks følelser.

Og i øvrigt en dag præget af en aldeles tåbelig og uduelig debat om forældremøder for mødre... Gider overhovedet ikke at kommentere det.

Læs anmeldelsen her: http://www.sentura.dk/kamilla_hega_holst_anmeldelse.html

Poeter i håndgemæng

2010-01-25T21:32:00.003+01:00

Jeg må af og til se mig slået i min yndlingsdisciplin. Bitterheden. I en mellemtime fandt jeg på at blande mig lidt i en debat om kvaliteten af anmeldelser. Det kom sig af, at en af mine medskribenter på Sentura.dk blev udsat for et veritabelt stormvejr fra nogle vrede forfattere, der mente, at hun var useriøs i en anmeldelse af en digtsamling.

Kernen var vel mest af alt, at hun ikke brød sig om den. Fred være med det, kunne man tænke. Men nej. Forfatterne var rasende. Og straks føg beskyldninger om såvel rygklapperi som inkompetence gennem luften. Jeg syntes nu, at hendes betragtninger var fine nok. Om end en smule polemiske. Men det hører sig vel til i en anmeldelse.

Anmeldelsen er jo netop kendetegnet ved at være subjektiv og polemisk. Det er ikke en dybdegående analyse, men en ofte til overflod causerende smagsdom. Analysen kan man trygt overlade til universiteterne. Skulle man mene.

Men et eller andet sted er det vel fair nok, at anmeldere også kan anmeldes. Selvom de vrede forfattere ikke helt forstår ideen med at gå efter bolden frem for manden (eller kvinden i denne forbindelse).

Og det er ikke første gang, at forfatterne er gået amok. For kort tid siden gik det ud over en af mine andre medskribenter. (Måske jeg er for pæn i mine anmeldelser, siden jeg selv går ram forbi – det er klart noget, jeg skal have kigget på.)

Og også på andre fronter er vreden udbredt. Kort før jul måtte redaktørerne af digte.dk lukke ned for deres side, da brugerne begyndte at kaste sig ud i et større hundeslagsmål. Poeter i håndgemæng - det virker næsten for surrealistisk.

Jeg kunne ønske mig, at de gode forfattere i stedet kanaliserede deres vrede og engagement ind i deres værker. Det er der nemlig alt for lidt af i tidens litteratur, hvor det oftere virker vigtigere at lave smart ordkunst frem for relevant indhold.

Nye ord i dansk

2010-01-13T19:25:00.006+01:00

Sprognævnet holder hvert eneste år nøjsomt øje med enhver sproglig nyskabelse. Ord som vejsidebombe, flashmob og multimedieskat registreres og indføjes i deres database, så snart sprognævnets medarbejdere finder dem. Jeg tænkte, at det ville være passende lige at komme dem i forkøbet, da den sidste uges tid har budt på to sproglige nyskabelser:

Madpakke•socialist -en, -er (n). Et medlem af en borgerlig-liberal regering, som går ind for at fjerne forældres frihed til selv at smøre madpakke til deres børn til fordel for en tvungen statslig madordning.

Burka•udvalg -et, -ene (n). En offentligt finansieret ekspertgruppe, der arbejder med at undersøge og forberede forbud mod, at hele tre kvinder i Danmark bærer burka.

Man kunne måske også tilføje hospitals•fyringer, da dette er et helt nyt fænomen i den offentlige sektor.

Lidt litteratur

2010-01-12T18:17:00.002+01:00

Der er igen blevet til en stak anmeldelser for Sentura. Lidt læsning er det da blevet til i julen.

Den sidste del af Ejersbos Afrika-triologi "Liberty".
En spændingsroman om noget så trist som 80'erne.
Pablo Llambias remake af en feministklassiker.
Anders Bodelsen kom også på banen efter alt for mange års pause.

Derudover skulle der være én mere på vej. Nemlig anmeldelsen af Svend Åge Madsens nye Dan Brown-agtige bog om lømlen Jesus.

Den danske drøm

2010-01-01T20:38:00.001+01:00

Usædvanligt velformuleret og helt utrolig kedelig. Sådan må man karakterisere Lars Løkkes første nytårstale. Det eneste interessante var faktisk hans forsøg på at skabe et nyt mentalt rum i sproget.

Mentale rum har Fogh tidligere benyttet med rigtig stor succes. Da han i sin tid skulle vælges, måtte han af med ryet som det ultra-liberale monster, der i bogen ”Fra socialstat til minimalstat” havde skrevet om Danmark, at den socialdemokratiske velfærdsstat havde gjort danskerne til slaver. Den eneste kur mod dette var afvikling af velfærdssamfundet til fordel for en minimalstat i filosoffen Nozicks billede.

Han gjorde det ved at erstatte det liberale arvegods med nogle nye mentale rum. Bl.a. sloganet ’frihed til at vælge’ og parolen om ’skattestop’ hjalp med til at skabe en ny ramme omkring det politiske projekt, hvor han virkede knap så skræmmende og liberal. Egentlig ret genialt.

Hvad kom Løkke så med? Hans sproglige iscenesættelse af sit politiske projekt blev sammenfattet i begrebet ’den danske drøm’. Den er tilsyneladende forskellig fra den amerikanske drøm, hvor enhver gennem egen indsats kan skabe sig succes i tilværelsen. Den danske drøm omfatter i Løkkes definition drømmen om et totaludbygget velfærdssamfund og sikkerhedsnet. Men med plads til at enhver kan gå efter sine egne interesser.

Man kunne naturligvis tage de liberale briller på og dømme begrebet ude som totalt selvmodsigende. Det vil jeg dog lade Cepos om. I stedet vil jeg hæfte mig ved, at dette begreb faktisk grundlæggende er identisk med den oprindelige sproglige formulering af velfærdsprojektet, som det lød fra Løkkes socialdemokratiske forgængere i efterkrigstiden.

Visioner er drømme. Men Løkke drømmer åbenbart det samme som Jens Otto Krag gjorde. Man kan ærlig talt godt blive en smule bekymret for fremtiden på den baggrund.

Hvorfor i himlens navn?

2009-12-24T11:55:00.002+01:00

I de seneste par årtier har der været en frygtelig omsiggribende tendens til at putte digitalure i alting. Der er ure i vejrstationer til stuebrug, på kaffemaskiner, i mikroovne, på telefoner, komfurer, på kuglepenne, u name it...

Hvorfor i himlens navn er det nogensinde blevet nødvendigt? Jeg vil ikke have noget ur på min mikroovn. Det kan ingenting. Og det skal stilles for at gå synkront med alle de andre tåbelige og overflødige ure, der er over det hele.

Det er en uskik. Og et klart eksempel på hvorfor den vestlige, industrialiserede verden ikke i tide har fået skik på sin udvikling. Der er ingen verdens grund til at putte digitalure i alting. Hvorfor skal man finde sig i denne tidens påtrængen?

Det er næsten lige så slemt som krydderiet kommen, der slet ikke burde puttes i noget som helst, der bliver indtaget af mennesker.

25% en stor succés

2009-12-23T12:10:00.002+01:00

En undersøgelse, som Berlingske Tidende bringer i dag, fortæller, at 25% af danskerne tror på myten om Jesus som Guds søn. Og 18% tror, at han skal frelse verden. Disse tal udlægger kristendomsforskeren Marie Vejrup fra Århus Universitet som en stor succes. Det viser, at vi stadigvæk tror, siger hun til avisen.

Ja, men det viser samtidigt at hele 75% ikke tror på Jesus som Guds søn. Og hele 82% køber ikke den centrale kristne ide om verdens frelse. Nogle af disse kan naturligvis tro på noget andet. Profeten Muhammed og Allah, Jahve, Odin eller Zeus fx. Men det er vel et mindretal i befolkningen.

På den baggrund virker Vejrups udtalelser ikke meget klogere end Lars Løkkes lovprisninger af succes på klimatopmødet. Men det er da rart at finde ukuelige optimister. (Almindelig anstændighed forbyder mig naturligvis at kalde dem for jubeloptimister.)

Men det vækker da håb for, at vi en dag kan slippe af med en hver form for overtro, når danskerne trods alt i så stort antal virker fornuftige nok.

Skræmmende nyheder

2009-12-22T15:25:00.003+01:00

Når der ikke sker ret meget, der er værd at tale om, så burde man måske tie. Men det gælder dog tilsyneladende ikke for medierne. Konstant skal de fylde os med skræmmende og sensationelle nyheder.

En udbredt nyhed i disse dage er skræmmekampagnen omkring voldsomt stigende indbrud. Det er højsæson for indbrudstyve, proklamerede TV2 News dramatisk her til formiddag. Og de kunne bakke det op med store procentuelle stigninger. Hele 32% i forhold til sidste år! Panik, find det dobbeltløbede gevær frem og sid vågen foran julepakkerne de næste par uger!

Stakkels de pensionister, som nu ikke tør besøge familien til jul af bar frygt for at vende hjem til et raseret og gennemrodet hus. Og det er da sikkert heller ikke rart. Men medierne glemmer en vigtig ting. De glemmer at fortælle os om de reelle tal. Vi får kun oplyst en procentuel stigning.

Ifølge Danmarks Statistik er der 2.563.903 danske husstande (pr. 1. Januar 2009). Ser man så på et bestemt kvartal (og her jeg valgt at kigge på 2. kvartal 2009), så andrager antallet af anmeldte indbrud 22.800, men af disse er 9.194 sket i forretninger og banker og 4.215 i fritids- og sommerhuse. Dermed er det blot 9.391 der er sket i almindelige hjem. Og for mine jyske læsere kan jeg berolige med at over 30% sker i hovedstadsområdet.

Det lyder af meget, men sammenholdt med antallet af husstande, så giver det faktisk en risiko på blot 4 promille for at blive ramt af indbrud i et bestemt kvartal. Altså 4 ud af 1000 huse! Til sammenligning kom 1 promille af befolkningen til skade eller blev dræbt i et færdselsuheld i 2008.

Så risikoen er til at overse, stigning eller ej. Det burde TV2News og de andre medier måske lige have fortalt i deres indslag. Der er ingen grund til at skræmme de stakler, der alene har tv som kilde til viden om verden, yderligere.

20 år med Simpsons

2009-12-17T19:50:00.003+01:00

Et billede fra den første episode, hvor Matt Groening endnu ikke havde udviklet figurernes endelige udseende.

Jeg må erkende en nærmest barnlig glæde, når der kommer til the Simpsons. I dag er det så 20 år siden, at det første afsnit "Simpsons roasting on an open fire" blev sendt i USA. Det kom til Danmark få år efter. Den gang var jeg gymnasieelev, og afsnittene af Simpsons blev hurtigt anledning til at samles med nogle venner, når de hver søndag blev sendt på TV3. Ét afsnit om ugen.

Matt Groening, seriens skaber, havde ramt noget i os. Det er egentligt svært at sætte en finger på, hvad der tiltræk os nordskøbenhavnske gymnasieelever til de gule figurers sære univers. Noget af det har muligvis været de mange intertekstuelle referencer, som gjorde at man følte sig lidt klogere end omverdenen, når man spottede dem. Noget andet var måske den skarpe satire over amerikanske værdier, som serien også rummer. Endelig var det jo også en kærkommen undskyldning for at drikke øl om søndagen. Men alt i alt kan man blot konstatere, at vi syntes det var fantastisk.

Jeg har aldrig sluppet den gule familie. Og det nærmer sig af og til indebrændt nørdethed. Der findes ikke ret mange bipersoner, som jeg ikke kender navnet på i serien. Fra Frank Grimes over Mr. Bergstrom til Ray Patterson. Jeg tror faktisk heller ikke, at der er nogen af de knap 450 afsnit, som jeg ikke har set. Vidste I fx, at familien har haft i alt 5 katte? (Snowball I-V og Coltrane).

Da filmen kom så jeg den ret længe efter premieren. Jeg havde ikke tid til at gå i biografen i den periode. Men under et kursus på en uge i Århus fordrev jeg tiden en aften med at se den. Vi var vel 10 mennesker i biografen. Og det var tydeligt, at det ikke var de helt store Simpsonskendere. Mens jeg selv var flad af grin, fattede de meget lidt. Mest fordi de ikke kendte referencerne til serien. Og for den sags skyld næppe heller til amerikansk kultur og politik.

Men samtidigt kunne de håbløse biografgængere, der omgav mig, alligevel grine med. Og det på grund af seriens anden force. Ved siden af den mere begavede humor rummer den en hel masse uforlignelig slap-stick.

Om den holder 20 år mere, skal være ufortalt. Men herfra sender jeg et velment d'oh!

Fra alle os til alle jer...

2009-12-13T16:32:00.003+01:00

Måske er man ved at blive gammel og sur. Men det kan irritere mig noget så grusomt, når jeg får invitationer til facebookgrupper, der starter med "Alle os der..."

Enhver burde jo vide, at os er akkusativ af vi. Det vil sige, at os alene bør optræde i sætninger, hvor stedordet udfylder pladsen som genstandsled eller hensynsled:

De gav os mange gode gaver til jul
De havde glemt os, da der skulle købes gaver

Det er simpelthen reglen, så enhver burde kunne finde ud af det. Der er naturligvis også visse undtagelser, men de berettiger så langt fra, at man skal have lov at oprette ugrammatiske facebookgrupper. Så brug dog vi, for himlens skyld - hvor svært kan det være?

(Om undtagelserne: hvis stedordet er styret af en præposition, så bruges også akkusativ. Fx som i overskriften på indlægget her. Eller hvis det bruges refleksivt: Vi drak os fulde i øl og snaps til julefrokosten.)

Nostalgi for lingvistiske nørder

2009-12-08T23:59:00.003+01:00

Efter endnu en rasende gennempløjning af alt for mange elevarbejder kom lidt nostalgi over mig. Den ramte mig, så at sige. En slags længsel tilbage til den gang, hvor man nørdede løs på universitetet med verdensfjerne akademiske ideer og langhåret, højttravende terminologier.

O, du opgave om ordet op!

Så jeg fandt en af de gamle helte, den amerikanske sprogprofessor George Lakoff, som i 70'erne startede et helt nyt felt inden for sprogforskningen. Han er det nærmeste, man kommer på cool inden for sprogvidenskab. Men her er et lille klip om, hvordan det hele startede - og om kærlighed. (Advarsel: det er pænt nørdet).

Bukker og skraber

2009-12-05T19:15:00.002+01:00

Har vundet en pris. Jeg takker mange gange for omtanken.

Når multitaskere argumenterer

2009-12-04T00:01:00.002+01:00

Det har i de senere år været nærmest fast, at den unge generation betragtes som genier ud i multitaskingens vanskelige kunst. De formår at høre musik, se fjernsyn, løse matematikopgaver, sende sms-beskeder og være på Facebook på en gang.

Og overraskende nok kan en del af dem alligevel producere noget. Fx danske stile, som jeg pt. sidder og rettet. En af deres evner må være evnen til at sortere uvæsentlige ting fra. Fx reklamer på nettet, som man knap nok ser, fordi man er blevet så vant til dem. Eller en blinkende msn-fane, når man er ved at afslutte sin stil. De må have en særligt god filterfunktion.

Men spørgsmålet er, om det også virker modsat. Mine kære elever skulle denne gang skrive forskellige opgaver om klimaet. Et emne jeg mest havde lavet som et udslag af sadisme, da jeg ved, de har haft rigeligt om det i forvejen, men med det kommende topmøde kan det ikke beskyldes for at være uaktuelt i hvert fald.

Og her kommer så multitaskernes filterfunktion på banen. For mange af eleverne bruger et argument, der går noget i retning af, at klima ikke er vigtigt at tage alvorligt, fordi man hele tiden hører så meget om det. Det er da det mærkeligste argument, jeg længe har hørt. Hvad sker der for dem? Tror de, det er en reklameblok, som slutter om et øjeblik, så man kan nå at hente en cola og nogle chips, inden filmen fortsætter?

Det virker i hvert fald sådan. Så beskeden til fremtidens kampagnemagere og nyhedssnedkere må være, at hvis man vil ud med et budskab, så skal man sige det så få gange som muligt. Helst slet ikke.

Nu på Google-books

2009-11-27T17:36:00.002+01:00

Det måtte jo komme. Humor i Dansk er gået på nettet. Mit forlag, Systime, har indgået en aftale med Google books, hvor man nu kan få en smagsprøve på bogen. Der er tale om det første kapitel excl. visse illustrationer, hvor rettighederne til materialet ikke tillader offentliggørelse på nettet.

Se den her!

Det er smart, men det er nu engang sjovere at læse den på papir. Køb den.

Popsmart skrammel

2009-11-24T22:41:00.002+01:00

DR Update er et ganske godt eksempel på en lavbudgetudgave af en 24-timers nyhedskanal. Ikke alene genudsender de konstant de samme nyheder, de er næsten også blottet for uddydende stof.

Som om det ikke var nok, så har de en eventyrligt popsmart medarbejder ansat til at skrive deres billedtekster. Den fordrukne lokalpolitiker fra Region Sjælland fik forleden teksten ”Mister karriere og pap”. Det var vel kørekortet, det handlede om. Samme dag kom nyheden om, at ”Don Ø mister moneter”.

I dag kunne tekstgeniet så brillere med ”Lykkeligt goddag og farvel” i indslaget om regeringsrokaden. Hvorfor i himlens navn skal jeg betale licens til det? Skal nyheder absolut besmøres med den slags infantile platheder?

Helt i skoven bliver det, når teksterne bliver små smarte, at man bliver i tvivl om indslagets indhold. Fx kunne man se nyheden "Dunjakker flået af unge". Den handlede ikke om tøj af dårligt kvalitet, men om tyveri af Canada Goose jakker.

Så vil jeg næsten hellere se TV2News, hvor operatøren af tekstmaskinen næsten 50% af tiden laver stavefejl.

Seriøst lego

2009-11-20T17:30:00.003+01:00

De gode folk hos Lego har tilsyneladende forsøgt at opdyrke et nyt marked for afsætning af plasticklodser. Det går under navnet "Lego serious play" og henvender sig til erhvervslivet.

Jeg ville jo gerne kunne identificere mig selv med den kreative klasse og være med på enhver idé om, at kultur og kunst kan hjælpe forrretningslivet til nye succésser og indsigt. Men det her er simpelthen så dumt, at jeg må tage skarp afstand fra det:

Uansvarligt eller....?

2009-11-20T11:58:00.003+01:00

Debatten omkring borgmesterkampen raser videre her ovre i det vestjyske. Og det er fortsat ret morsomt. Dagbladet Holstebro-Struer kunne således i dag præsentere en vox-pop med forargede vælgere.

Et af bidragene opsamler de således: "Han mente, at Socialdemokraterne nu under konservativ ledelse vil ødelægge kommunens dårlige økonomi."

Det ville da kun være en god ting, synes jeg. Det var da langt værre, hvis S og K ville ødelægge kommunens gode økonomi.

Noget at tænke over

2009-11-19T23:24:00.001+01:00

Jeg var vist lidt for hurtigt ude med bitterheden i går. Arne Lægaard bliver, som det sikkert nu er de fleste bekendt, ikke borgmester i Holstebro alligevel. Da socialdemokraterne og den røde blok havde sovet på valget besluttede de sig for at tilbyde den konservative John Thorsø støtte til at få posten. Mod naturligvis at sætte sig på det meste af magten derudover.

Det er der kommet ganske meget god underholdning ud af. Debatten raser i hvert fald på Facebook og på Holstebro Dagblads webside. Enkelte kalder Thorsø for magtsyg. Måske er han det også – selvom han ser ganske tilforladelig ud, ja nærmest lidt rar. Han er sådan lidt lige som Rene Diff fra AK-VA. Man får bare lyst til at sidde sammen med ham at drikke te. Og måske en ostemad.

Mange af debattørerne er blinde for, at det netop var magtsyge, der skabte situationen til at begynde med. Venstre kunne jo snildt have sikret deres politik ved at give Thorsø posten i går aftes, men Lægaard ville jo ikke af med den – trods markant tilbagegang for Venstre og fremgang for Konservative.

Den forsmåede Lægaard kan så trøste sig med formandsposten i Vestforsyning. (En post til det klækkelige honorar af godt 190.000 kr. årligt, sidst jeg kiggede efter – så bare rolig, de søde får kommer ikke til at sulte.)

Så nu har vi fået en konservativ på rød bloks nåde. Mon han vil klare sig bedre eller dårligere end den nye præsident for EU? Og skriver Thorsø mon lige som Herman Von Rompuy haiku-digte i sin fritid? Det åbner mange interessante spørgsmål og giver noget at tænke over, synes jeg.

Holstebro har tabt kommunalvalget

2009-11-18T13:41:00.003+01:00

Arne Lægaard sammen med sine får. Fotograf Søren Palmelund, Tilsted Kommunikation.

Jeg vidste udmærket, at Holstebro var en inkarneret landkommune. Herovre stemmer man på Venstre, næsten uanset hvad. I mange år har det da også været i mangel på bedre. Venstre i Vestjylland gør det da også godt mange steder. Man kan bare se på Lars Krarup i Herning, som har blikket fast rettet mod udvikling af sin by. Og det giver bonus.

I Holstebro har vi så i mange år haft Arne Lægaard. En ganske hyggelig mand, der ifølge hans eget valgmateriale tusser rundt og passer lidt får og høster i sit fritidslandbrug. Og med sin bankuddannelse i ryggen har han da også formået at holde styr på kommunekassen. Lægaard har nu igen fået en periode som borgmester.

Det var dog ikke nogen walkover. Venstre gik markant tilbage og Lægaards personlige stemmetal er ikke noget at råbe hurra for. Så konstitueringen kom i hus pga. fremgang til Dansk Folkeparti og De konservative. Finanslovsstuntet omkring sygehusplaceringen har næppe nogen ringe fortjeneste for DFs fremgang.

Mens De Konservatives succes mest minder om nogle venstrevælgeres lille lussing til Lægaard. Spidskandidaten John Thorsø har gjort det til sin mærkesag at arbejde for erhvervslivet. Det førte for et lille års tid siden til at erhvervslivet sørgede for at få ham stemt ud af erhvervsrådet, så de kunne slippe for ham. Og hvad angår Lægaard selv, så er der stort set almindelig konsensus om, at manden hverken er særlig visionær eller gennemslagskraftig. Ja, selv venstrefolkene i byen siger det, når man går dem på klingen.

Modkandidaten H.C. Østerby fra Socialdemokraterne fremstod langt hen ad vejen som et markant bedre bud. Og vælgerne har da også givet ham næsten dobbelt så mange personlige stemmer, som Lægaard fik. Han havde dynamik, gåpåmod og ideer. Og han ville med ret stor sandsynlighed kunne gøre sig bedre for Holstebro landspolitisk, end Lægaard har formået. Lægaard har faktisk næppe overhovedet gjort en indsats for at slå igennem på vegne af Holstebro.

Krarup i Herning har snuppet det kommende supersygehus. Motorvejen ser ikke ud til at komme i nogen særlig nær fremtid. Og virksomhederne i Holstebro er lukket på stribe under finanskrisen. Det er nok også snart slut med den gode økonomi, når de mange arbejdsløse fra bl.a. det lukkede slagteri ikke længere lægger de samme skattekroner i kommunekassen. Og det fortsætter. Regionshospitalet er med 1000 ansatte den største lokale arbejdsplads. Der går ikke mange år, før det lukker.

Det ville derfor være forkert at pege på en vinder. Selvom Venstre igen sidder i borgmesterstolen. For vi har alle tabt i Holstebro. Den vestjyske sindighed, som Lægaard har dyrket som sit adelsmærke, har for længst saboteret et hvert håb for kommunens fremtid.

Vrede på valgdagen

2009-11-17T14:57:00.002+01:00

Måske jeg skulle holde mig fra at se TV2 News på en valgdag. For uvægerligt kommer mit blodtryk helt op at ringe, når jeg ser den typiske historie om den uengagerede vælger. Ofte en yngre person. En person som med fuldt alvor får lov at spilde værdifuld sendetid med tåbelige udtalelser om, at der ikke har været nok information om valget. Så derfor har det været for svært at tage stilling til. Eller derfor er vedkommende gået i panik, fordi det lige pludselig pressede sig på med en beslutning. Og det er det samme hver eneste gang.

Undskyld, men hvor har den slags personer opholdt sig op til et valg? Hvis forklaringen ikke er almindelig dumhed og ualmindelig sløvhed, så må man da håbe, at undskyldningen mindst er, at de har været på polarekspedition, i den internationale rumstation eller i et iransk fængsel. Det er jo ikke, fordi der lige just har manglet informationer.

Partier og kandidater har hængt over alt i gadebilledet. Internettet har været fuld af hjemmesider, facebookprofiler, youtubevideor og twitter-feeds for kandidater og partier. Medierne har nærmest ikke beskæftiget sig med andet. Der har været offentlige vælgermøder over alt i landet. Ja, selv årets finanslovsforhandlinger handlede om regional- og lokalpolitik. Selv de blinde og døve har adgang til masser af informationer. Valget har med andre ord nærmest overgået julen i total penetration af det offentlige rum.

Hvis jeg nogen sinde møder sådan en person, så kan det godt være, at jeg fralægger mig min ellers fredelige væremåde og kvitterer for en hver dum udtalelse om manglende informationer med en række velplacerede hårde knytnæveslag lige over vedkommendes næserod.

Farlige anmeldelser

2009-10-24T11:49:00.010+02:00

En dansk sprogforsker, Ken Farø, har tilbage i 2007 i tidsskriftet Mål & Mæle lavet en fantastisk analyse af den metode, som filmbranchen bruger, når den oversætter engelske titler. Som regel skulle formlen være ”Dødbringende + substantiv” eller ”Ondskabens + sted”. Herover ser man fx plakten for den nye film Twilight, som på dansk kommer til at hedde Dødbringende Kys.

Der er også rigtigt mange titler, der er sat sammen efter formlen ”Halløj + præposition + sted”. Jeg kan ikke huske, om Farø nævner ”Farlig + substantiv”, men den er også ret anvendt. Ligeledes har dansk oversættere en voldsom trang til at lave titler, hvor ordet ”røv" indgår.

Hvis mine nyligt publicerede anmeldelser var af amerikanske film, havde jeg med andre ord anmeldt Jakob Ejersbos ”Halløj i Afrika”, Jesper Wung Sungs ”Dødbringende Ungdom”, Jan Sonnergaards roman ”Ondskabens forstad”. For slet ikke at tale om Merete Pryds Helles ”På røven i stenalderen” eller måske endda ”Farlig ørken.”

Bøgerne var nu i øvrigt ret gode alle sammen. Man kan læse en novelle fra Døbringende Ungdom (som rigtigt hedder "Trælår") på Senturas hjemmeside.

Euroman for bitre filosoffer

2009-10-22T18:36:00.002+02:00

Det var med stor glæde, jeg tømte postkassen i dag. Sandelig om der ikke lå det nye nummer af Skeptic Magazine. Et slags Euroman for bitre filosoffer. Denne gang med rigtigt mange mavesure artikler om dumme religiøse og overtroiske mennesker.

Temaet denne gang er den såkaldte LHC – Large Hadron Collider, den store partikelaccelerator i Cern, som i 2012 skal simulere begyndelsestilstanden i universet. Det har fået flere amerikanere (sjovt nok altid amerikanere) til at frygte, at forsøgene vil få jorden til at gå under. Måske de mangler lidt basal undervisning i fysik?

Det er i det hele taget et smukt magasin. Der er endda en Junior-skeptic sektion, så man kan indoktrinere børn til at blive ateistiske skeptikere. Mange timers god læsning.

Ekstra ateistisk i dag

2009-09-30T22:42:00.004+02:00

Som den stereotype af en moderne ateist jeg er, sad jeg i går aftes og hyggelæste lidt i Darwins Origin of the Species. Jeg følger mig derfor ekstra ateistisk her i dag og har tilføjet et fint lille A på min blog. Det symboliserer kampagnen for at få ateister til at stå åbent frem.

Og hvorfor? Jo, fordi det er vigigt. For en smule underholdning kan man tjekke Richard Dawkins' personkarakteristik af Gud.

Storebælt

2009-09-22T15:14:00.004+02:00

Jeg husker en ophedet debat i mine forældres stue for over 20 år siden. Nogle af mine forældres venner var rasende over beslutningen om at bygge en fast forbindelse over Storebælt.

Det ville blive for dyrt og skabe noget nær en national bankerot. Skadeligt for miljøet og synd for fiskene. Ødelægge arbejdspladser i færgebyerne. Stjæle pausen i færgens cafeteria. Den ville være grim. Osv. osv. Der var ikke grænser for bromodstandernes frådende vrede argumenter.

Lidt tragikomisk støttede en enkelt træt færgekaptajn op omkring protesterne, da han påsejlede den endnu ufærdige bro med sin storebæltsfærge. Broen holdt imidlertid til det, ligesom den også i 2005 overlevede en kollision med et fragtskib.

I dag kunne vi så fejre, at bil nr. 100 million passerede broen. Og i øvrigt konstatere, at mine forældres venners rasende argumenter er blevet gjort til skamme. Fråden hos bromodstanderne er reduceret til et ynkeligt skumsprøjt. For broen skabte faktisk flere arbejdspladser, den bliver betalt tilbage på rekordtid, vandmiljøet har ikke lidt nævneværdig skade. Og kaffen på færgerne var alligevel altid rædselsfuld. Hvorimod broen er fantastisk flot.

Først og fremmest har broen imidlertid været med til at ændre landets geografi. Det blev nu muligt at komme hurtigt frem og tilbage over Storebælt. Hvilket en eksilkøbenhavner som jeg selv sætter overordentlig stor pris på. Man kan altid komme hurtigt væk fra Jylland. Det er en dejlig tanke at have.

Den eneste kritik er sådan set, at de ikke byggede broen nogle fag længere, så man helt kunne slippe for at køre over Fyn.

Masser af tid til lektier

2009-09-11T16:16:00.004+02:00

Ifølge Berlingske Tidende har amerikanske forskere fundet ud af, at unge mennesker har 44 timer i døgnet. Det lyder umiddelbart forkert, men forskerne peger på, at de unge er så aktive i forhold til medier, kommunikationsmidler og sociale netværk på internettet, at det faktisk svarer til, at de presser 20 timers ekstra aktivitet ind på et døgn.

De er simpelthen trænede i at overskue mange flere informationer på en gang end de ældre generationer. De er fødte multitaskere.

Hvad kan man så bruge den oplysning til? Tja, jeg overvejer personligt at give dem mange flere lektier for, når nu de har al den tid til rådighed. Som multitaskere kan de vel snildt skrive en god håndfuld opgaver og læse et par romaner om ugen. Sikke meget de vil kunne nå at lære.

Jeg tror, de skal startes lidt blødt op med at få Kongens Fald, Hundehoved og Hærværk for til på tirsdag. Så kan vi tage hele Enten-Eller til onsdag i stedet for de små uddrag i filosofiantologien, den kan de vel snildt skrive en 20-30 siders opgave om. Altså en blød start. Der er jo ingen grund til at overdrive.

Klaustrofobisk provinsidyl

2009-09-11T14:15:00.002+02:00

En lille anmeldelse mere til samlingen. Denne gang af Ida Jessens ganske gode "Børnene", som er en selvstændig fortsættelse til "Det sidste jeg tænker på" og "Den der lyver". Tre bøger der foregår i et klaustrofobisk provinsby-univers.

Som tilflytter til Holstebro ligger hendes tankeverden mig foruroligende nær. Men en god bog. Læs anmeldelse på: http://www.sentura.dk/jessen_anmeldelse.html

Et pædagogisk oxymoron

2009-09-09T11:09:00.002+02:00

Min blog har fået en del hits, fordi jeg i et eller andet obskurt indlæg forklarede begrebet oxymoron. Den sproglige modsætningsfigur, der består af to indbyrdes modsætningsfyldte begreber, som alligevel giver en hvis mening.

Oxymoron betyder da også noget i retning af 'begavet sludder' på græsk. Det er faktisk mest udbredt på engelsk i udtryk som 'a fine mess', 'junk food' og 'small miracle'.

Men på dansk er der ofte langt imellem dem, så det kan være svært at finde rigtigt gode eksempler. Men hvor har jeg i grundet været blind. Det allermest pædagogiske eksempel på oxymoronet har jo hele tiden ligget ligefor. "Læseferie".

Jeg er i dette kortvarige øjeblik et lykkeligt menneske.

Nyt fra disciplene

2009-09-08T22:01:00.002+02:00

Jeg kastede her til aften et blik på udviklingen af den tvivlsomme facebook-gruppe "Michael Balles Disciple!" Jeg kunne konstatere, at den nu har rundet 119 medlemmer. Derfor tør jeg godt tage det arrogante skridt at erklære mig selv for 10 gange større end Jesus - han havde som bekendt kun 12 af slagsen.

I 60'erne skabte the Beatles skandale i USA, da John Lennon kom til at kalde gruppen for 'bigger than Jesus'. Ja, egentlig sagde han følgende til the Evening Standard i 1966: "Christianity will go. It will vanish and shrink. I do not know what will go first, rock 'n' roll or Christianity...We're more popular than Jesus now".

Det ansporede voldsomme reaktioner fra såvel Vatikanet som kristne grupper over alt i verden. Især i USA gik de til den med offentlige afbrændinger af Beatles-plader og den slags skærmydsler. Nu er jeg jo i en lidt mere sikker situation, eftersom min bog er et undervisningsmateriale, som eleverne skal erstatte, hvis de har brændt den.

Installationskunst

2009-09-05T12:00:00.009+02:00

Det sker at virkeligheden overgår kunsten. Statens Museum for Kunst byder pt. på den fantastiske udstilling af 1700-tals kunstneren Nicolai Abildgaards svulstige menneskelegemer, Christian Lemmerz' foruroligende installation om liv og død, Largo, samt Jacob Boeskovs udstilling af bizarre tegninger, logoer og film. Alle er de rigtigt gode oplevelser. Gå ind at se dem!

Men lige udenfor finder man en trappenedgang, hvor menneskelig aggression og hærværkstrang har skabt noget, der ganske kort må betegnes som spontant installationskunst.

En slags allegori over urban aggression - en nedgang fra de velorganiserede gader til en anden menneskelig dybde. Drevet af vold og alkokol, som de mange smadrede flasker synes at symbolisere? Eller 'kebab', som grafittien også proklamerede.

Den væltede og smadrede indkøbsvogn symboliserer jo oplagt konsumerismens fald - eller også er den bare resultatet af unge menneskers trang til at kopiere Jack Ass.

Måske det er at lægge for meget i det. Det mest fascinerede er, at det har fået lov at stå. For de umiddelbare omgivelser er fuldstændigt pletfrie.

Med det er i hvert fald et indtryk, der sagtens kan måle sig med de velorganiserede udstillinger på SMfK. Om ikke andet kan man måske lære, at det er farligt at have dansklærere gående rundt i gaderne.

Interview

2009-09-01T20:33:00.002+02:00

Jeg er begyndt at lege journalist. Selvom jeg sikkert ikke er ret god til det. Men som Nietzsche udtrykte det, så må man jo opsøge modgangen for at blive et stærkere menneske.

Her er i hvert fald et forsøg på genren det litterære interview (hvis der overhovedet er noget, der hedder sådan.) http://sentura.dk/lone_aburas_interview.html

Masser af anmeldelser

2009-08-26T16:37:00.003+02:00

Jeg er nået igennem en hel del bøger i løbet af de sidste par måneder. Resultatet af anstrengelserne er som vanligt at læse hos Sentura. Jeg må dog advare eventuelle læsere om, at det godt kan blive lidt prætentiøst undervejs...

Læs fx min anmeldelse og diskussion af realismebegrebet i bogen "Samtidsbilleder"

http://sentura.dk/mads_bunch_anmeldelse.html

Eller en skizofren dobbeltanmeldelse af virkelighedsbegrebet hos to yngre forfattere:

http://sentura.dk/laugesen_haun_anmeldele.html

Der er naturligvis også plads til en bitter anmeldelse af en metafiktiv campus-roman:

http://sentura.dk/himmelstrup_anmeldelse.html

Den gamle gigant Ib Michael røg også en tur i anmeldermaskineriet:

http://sentura.dk/vilde_engle_anmeldelse.html

En debutant-krimi, som jeg slet ikke brød mig om:

http://sentura.dk/skovmand_anmeldelse.html

Og så var der et lille højdepunkt i en af Erlend Loes børnebøger:

http://sentura.dk/kurtby_anmeldelse.html

Senere følger et lille interview med forfatteren Lone Aburas for slet ikke at tale om anmeldelser af Ida Jessens og Jakob Ejersboes nyeste udgivelser.

Tøjpolitiet

2009-08-19T12:10:00.003+02:00

Den sudanesiske journalist Lubna al-Hussein var for nogle måneder siden ude at hygge sig på en café med sine veninder og kollegaer. Men det blev et kort besøg. For der gik ikke lang tid, før de blev arresteret af politiet. Deres forbrydelse: de havde bukser på i stedet for traditionel klædedragt. Lubna al-Hussein står nu til en straf på 40 piskeslag.

Sagen er ikke enestående. Mange steder i verden har folk ikke ret til at klæde sig, som de har lyst. På de iranske gader huserer det religiøse politi, som gennem årtiet har slået hårdt ned på bl.a. manglende tilsløring og vestlige frisurer. I store dele af Afghanistan og Pakistan vil det være utænkeligt for en kvinde at bevæge sig uden for en dør uden at være i burka.

I Danmark har Naser Khader nu taget kampen op mod burkaerne. Eller rettere de få hundrede kvinder, der går klædt i dem. Og hans idé om et forbud har fået støtte af socialdemokraterne. Ligesom Dansk Folkeparti straks har grebet bolden og vil fremsætte et lovforslag, så snart folketinget træder sammen.

Selv har jeg ikke meget til overs for burkaen. Khader har da ret så langt, at den symboliserer kvindeundertrykkelse. Dertil kan man jo lægge at alle religiøse symboler og beklædningsgenstande faktisk symboliserer menneskeundertrykkelse. For religion er vel til syvende og sidst udtryk for, at mennesket indordner sig under en højere magt. At mennesket tilsidesætter sin egen fornuft til fordel for nogle oldgamle skrøner.

Men hans forslag er i grunden ret skræmmende. Hvis man tænker sig, at det danske politi skulle begynde at skride ind med bøder og påtaler overfor muslimske kvinder, fordi de har noget forkert tøj på, så er vi jo ikke meget bedre end det religiøse politi i Iran. Eller dommerne, der uddeler piskeslag i Sudan. Hvor er forskellen? Måske Khader nogle gange bare har svært ved at tænke sig om? Og det er særdeles beskæmmende at se, at 56% af danskerne i en ny meningsmåling faktisk støtter forslaget.

I Danmark har vi en grundlovssikret ret til religionsfrihed. Så hvis folk er så tåbelige, at de finder det nødvendigt at have usynlige venner i himlen, så har de faktisk ret til det. Og de har ret til at udtrykke det på en måde, som de finder passende.

Venstres Søren Pind har derfor udvist et forbløffende klarsyn, da han pointerede, at Khaders forslag efter al sandsynlighed er grundlovsstridigt.

Noget helt andet er, at hele problematikken er en ikke-sag. Der er vel ikke mere end et par få hundrede kvinder i Danmark, der går klædt i burka. At få dem til at lægge burkaen gennem forbud vil være at gøre vold mod vores grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder.

Barack Obama stødte under valgkampen på en lignende problematik. Ved et lille, lukket valgmøde kom han til at sige, at mange amerikanere klamrede til våben og religion, fordi de ikke havde muligheder i tilværelse. Det blev straks blæst op som en stor skandale, hvor de højreorienterede medier ikke var sene til at fremstille Obama som en elitær nar, der ikke havde respekt for den almindelige amerikaner.

Men jeg kan ikke lade være med at give ham ret i analysen. Mon ikke de danske burkaklædte kvinder og deres mænd holder fast i de forældede religiøse skikke, fordi mange af dem ikke har fået ordentligt fodfæste i Danmark? Fordi de ikke har fået ordentlig uddannelse? Skal burkaerne lægges, er det der vi må sætte ind. Ikke ved gennemførelse af et tøjpoliti.

Velfærdsbulimi

2009-08-02T01:26:00.002+02:00

Danskerne har talt. En nylig undersøgelse har bekræftet det. Det befolkningen er mest stolt af er vores velfærd. Velfærd er nummer ét. Demokratiet er forvist til andenpladsen.

Bevares, velfærd er da godt og trygt. Men hvad er der sket med os, når det lige frem bliver det, som vi er mest stolte af? Hvorfor ikke videnskabelige fremskridt eller banebrydende teknologi? Eller for den sags skyld kunstneriske, sportslige eller kulturelle værdier?

Hvorfor er det, at vi danskerne nødvendigvis har tippet behovspyramiden over, så vi alene fokuserer på bunden? De basale tryghedsbehov. Så længe vi har vores velfærd, folkekirke og kongehus, er alting andet tilsyneladende noget, der kommer i anden række.

Hvad blev der af evnen til at tænke nyt, evnen til at bryde grænser? Evnen til at sætte ting i værk, ikke fordi det er sikkert eller let, men fordi det er usikkert og vanskeligt?

En elev spurgte mig engang om, hvad de grimmeste ord i det danske sprog er. Jeg svarede uden tøven: velfærd. For velfærd går alt for let hen og bliver en undskyldning for ikke at gøre en indsats. For ikke at tage et ansvar.

Se bare på de evigt genkommende mediehistorier om stort set enhver form for problemer. Straks rejser ramaskriget sig. Pensionisterne svigtes! Børnene skal beskyttes! Ventelisterne er for lange! Det er samfundets ansvar!

Selvfølgelig bør vi være glade og taknemmelige for, at velfærden holder hånden under os, så vi ikke falder dybt ned, hvis ulykken sker. Men det er, som om den danske folkesjæl nærmest glæder sig til enhver ulykke og investerer sin samlede foretagsomhed i at hindre den med velfærdsforanstaltninger.

Men hvad nu hvis der ikke sker noget. Har vi så noget tilbage at være glade for og stolte af?

For mig at se, er det en form for åndelig hypokondri at være forelsket i velfærdssamfundet. En tryghedsbulimi, hvor vi alle blæser normalitetens fanfare og forventer, at velfærdsbigbrother holder øje med os.

Det er ok, vi har det. Men sæt da for pokker en lidt højere standard for stolthed, Danmark.

At opdage nonsens

2009-07-21T23:29:00.003+02:00

Michael Shermer fra Skeptic Magazine har for richarddawkins.net lavet en fin lille video, der kan lære én at tage afstand fra bl.a. religiøs nonsens og andre tåbelige teorier. Burde være obligatorisk pensum for alle.

Den pylrede generation

2009-07-09T19:36:00.003+02:00

Atter et år har jeg haft fornøjelsen af at være med bag scenerne på Roskilde Festival. Som medarbejder på infocenteret er jeg del af det hold, som styrer festivalens presse- og publikumskontakt.

Bl.a. gennem storskærmsinformationer, sms-service og ved at besvare alskens publikumshenvendelser på festivalens hovedmail.

Jeg havde personligt et fantastisk Roskilde. God musik, gode venner og godt vejr. Kan man spørge om mere? Tja, publikum kunne. For når man kigger på, hvad de brokker sig over under festivalen, så tegner der sig et billede af en ret så pylret generation.

Ikke sjældent er det far og mor, der skriver og klager. En mor mente fx at sønnen og dennes venner skulle have refunderet billetprisen, fordi de kom til at ligge tæt på et hegn, der lugtede lidt af tis. Flere beklagede sig også over, at folk stod tæt i køerne til koncerterne.

En far mente, at datteren havde fået ondt i maven på festivalen, fordi vandet var dårligt. Jeg skulle ellers mene, at der var andre måder at få ondt i maven på på en festival. Der var i øvrigt intet i vejen med vandet.
Noget campingkaos i begyndelsen af festivalen afstedkom en byge af vrede mails. Ligesom mange klagede over kø til vandhanerne. Enhver der har været på festival eller sågar bare på campingferie, burde vide, at man ikke kan forvente, at faciliteterne på en festival umuligt kan matche dem hjemme i far og mors luksusvilla.

Slet ikke når festivalen bruger 3 gange så meget vand i timen, som hele det gamle Roskilde Amt gør. Eller når man skal prøve at finde plads til 60-80.000 mennesker på festivalens område.

Det afspejler fint den moderne tankegang. Vi har betalt for en service, og så forventer vi, at den er i top. Snart 10 års borgerligt styre, hvor vi har lært at alting skal betragtes som en vare, fornægter sig ikke.

Vi er vant til luksus, så vi forventer at møde den overalt. Ellers bliver vi sure og arrige. I stedet for at være med til at skabe god stemning bliver vi forbitrede forbrugere.

Heldigvis var der et flertal af publikummer, der levede sig fint ind i Roskilde-ånden. Folk, der har indset, at det skal være lidt primitivt på en festival, og tager de små problemer med et smil.

Dem glæder jeg mig til at være sammen med igen til næste år. Pylrerøvene kan for min skyld godt blive hjemme.

Et efterårsprojekt

2009-06-18T22:45:00.002+02:00

Uden den store succes forsøgte jeg her i foråret at lære mine 1.g'ere at synge alfabetsangen i kanon. De små svin havde overhovedet ingen form for musikalsk sans eller det fjerneste rytme i deres elendige 17-årige kroppe. De vil blive gode ingeniører en gang - helt uden kropssprog, tænkte jeg bittert.

Men som Nietzsche lærte verden, så er modgang sundt for mennesket. Ja, han forslår faktisk, at man ønsker sine venner alskens ulykker og dårligdom. Det gør dem nemlig stærkere. Jeg har derfor besluttet at tage udfordringen op. Og måske denne gang i et lidt mere udfordrende arrangement.

De færreste er nok klar over det, men alfabetsangen er faktisk en gammel fransk sang, som blev gjort verdenskendt, da Mozart komponerede 12 variationer over den. Men Mozarts udgave er slet ikke svær nok. Så efter sommerferien bør 2b gøre sig klar på at lære en swingversion. Om vi så skal udskyde alle andre ting eller simpelthen droppe pensum...

Den sværer dankse sprog

2009-06-15T21:58:00.002+02:00

Det ville være ondskabsfuldt at påstå, at den danske ungdom generelt har vanskeligt ved at formulere sig. I sommerens eksamensstil om videnskab og religion viser mange elever faktisk, at de er ganske gode til at håndtere sproget.

Men der er altså også en del, som har lettere vanskeligt ved kombinationen af ord og bogstaver. Sommetider med særdeles interessante formuleringer til følge.

Tag bare denne formaning fra en nordjysk elev: ”At give folk en ekstra chance for at komme af med deres lidelser er i princippet fint nok, så længe man ikke giver livstruende mennesker falske forhåbninger.” Jeg synes, at man helt bør afholde sig fra at give folk, der truer nogen på livet, forhåbninger, men det er måske bare mig.

En anden elev kaster sig også ud i en interessant smagsdom over et klip fra en videnskabsudsendelse: ”I det samme video flip fortæller Lone Frank...” Måske han deler den frygt, som en tredje har overfor sælgere: ”Især efter den 11. september 2001 er jeg blevet utroligt bange for disse salgs mennesker.”

Sommetider kan et lille bogstav også gøre forskellen – og en opgave ganske interessant rent billedligt: ”Han mente dog ikke, at der skete noget særligt, da han stillede op i halen, hvor han skulle heales.” Samme elev stiller også et spændende spørgsmål om videnskabelige gameshows: ”Vinder Darwin evolutionsteknik eller vinder troen?” Gad vide, hvad evolutionsteknik egentlig er for noget?

En elev kaster sig også ud i at bruge eksempler fra matematikkens rationelle tal. Og det får lige en forklarende fodnote med på vejen: "For ikke at være pedantisk kan man populært sige, at de rationelle tal er mængden af alle brøker. Tal som pi og kvadratroden af to, som bl.a. optræder i cirklen og den retvinklede trekant er ikke rationelle." Jeg ville nødigt læse noget af ham, hvor han så faktisk er pedantisk!

Særligt kreative elever opfinder også nye idiomatiske udtryk, så som ”Men vi kan ikke skære Europa over en kamp.” Og helt nye former for videnskabelige forsøg: ”Biskop Stephen Sykes kommenterer på de neurotiske forsøg.”

Og så er der naturligvis kategorien for det rene sludder: ”Ud fra et religiøst synd fortæller han, hvad han mener.” Ok…det må være noget i retning af: jeg har lige sex med en ged for at vise, hvad jeg mener.

Eller tag denne sproglige perle: ”Kampen mellem videnskaben og religionen er lige så gammel som den første, der hævdede, at jorden er rund.”

Eller denne her: ”En ateist er en ikke troende person, som har valgt og tro, at der ikke er noget mellem himmel og jord.” Det nærmer sig ”find fem fejl”. Jeg kan heller ikke være helt enig med karakteristikken. Der er altså forskel på en ateist og en total nihilistisk skepticist.

Tudeprins

2009-06-12T17:25:00.005+02:00

De danske medier har med politikernes hjælp startet en debat, der er så vigtig for landets fremtid, at man næsten ikke tror på det. Det drejer sig naturligvis om HKH Tudeprins Henrik, der føler sig tilsidesat i ligestillingens hellige navn.

Sikkert ansporet af den tåbelige afstemning forleden, kræver prinsen nu ligestilling i forhold til titler. Og politikerne er på. Hvis kongehuset ønsker det, så vil de godt begynde at kalde prinsen for konge.

Logikken synes at være, at en dronning hedder en dronning, uanset om hun er regent eller gift med regenten. Derfor må det også være logisk, at den mandlige part i spillet bør hedde konge, uanset om han er regent eller blot gift med denne.

Sjældent har man hørt mage til ubegavet sludder. Nu må det simpelthen stoppe. Det er for latterligt. Det skriger jo til himlen. Konge betyder slet og ret regent. Man skal altså ikke fucke med den danske semantik. Stop det! Nu!

Men naturligvis kan jeg da støtte ligestilling også i dette tilfælde. Mit forslag er derfor, at HM Dronningen skifter titel til Kong Magrethe, mens prinsegemalen fremover tituleres Dronning Henrik.

Hvorfor er det hele så ufedt i Randers?

2009-06-07T22:14:00.003+02:00

Eksamensperioden er i gang. I morgen og på tirsdag skal jeg være censor i idehistorie i Randers. Vi starter tidligt, så jeg har indlogeret mig på det stolte Hotel Kronjyden allerede fra i aften.

Jeg var lige en lille tur rundt i byen, som egentlig ligger ganske smukt. Masser af bakker, grønne træer og vand. Man forstår næsten ikke, at de hedengangne Østkyst Hustlers havde omkvædet, ”hvorfor er det hele så ufedt i Randers,” på deres Verdens Længste Rap.

Men alligevel. På min gåtur i midtbyen faldt jeg over et litterært, interessant sted. Et hus med navnet ”Blichergaarden”, hvor den store digter skulle have boet fra 1810-11.

Måske lidt fattigt at opkalde et sted efter en person, som har boet der i et års tid. Men ok. Til gengæld forstår jeg faktisk godt, at han flyttede hurtigt. Det må være sket, da de valgte at male det skrigende lime-grønt.

Et absurd valg

2009-06-04T16:37:00.003+02:00

Hvis man skal tro statsministeriets dyrt betalte tv-reklamer, så vil jeg på søndag tage en beslutning, som vil sætte mig i bås med alskens ubehagelige og gustne mandschauvinister. Jeg har nemlig tænkt mig at stemme blankt. Og dermed indirekte skubbe på for at lovændringen ikke bliver vedtaget.

Jeg vil ikke stemme nej. For jeg går faktisk ind for ligestilling mellem kønnene. På den anden side vil det være lige så forkert at stemme ja, for så støtter man en statsordning, hvor ligestilling overhovedet ikke eksisterer. En statsordning hvor den Glücksborgske familie har fortrinsret på at lede landet, er straffrie og fritaget for skat. Og så får de 82 mio. for at gøre det i personlig betaling. Det har intet som helst med ligestilling at gøre.

Så jeg stemmer blankt, fordi det er en absurditet af en lovændring. Et stykke ubehjælpsom symbolpolitik, som i øvrigt næppe vil finde praktisk anvendelse de næste 100 år. Om 100 år er vi forhåbentligt blevet så kloge, at Kongehuset er blevet sat på museum. Indtil da er det en fornærmelse mod demokratiet, at vi overhovedet skal spilde vores tid på den slags pjat.

I øvrigt tror mange, at den nuværende dronning nedstammer i lige linje fra Gorm den Gamle. Men faktisk er den lige linje brudt adskillige gange. Senest da Frederik den 7. ikke efterlod sig nogen børn. Så i 1863 var det slut med den Oldenborgske slægtslinje og tronen gik i arv til en Christian d. 9, en fjern slægtning, som man hentede på et slot i Nordtyskland .

Billedet er taget fra Statsministeriets kampagneside omkring afstemningen.

Nårh ja...

2009-04-14T18:28:00.002+02:00

Nårh Ja... fik da også lige anmeldt et par bøger:

Alt for tidligt afdøde Jakob Ejersbos "Eksil":
http://www.sentura.dk/jakob_ejersbo_anmeldelse.html

Den fabelagtige selvbiografi af nordens ubetinget største forfatter Per Olov Enquist:
http://www.sentura.dk/enquist_anmeldelse.html

Julia Butschkows erindringsfiktion (smart nyt ord) om en nazistisk farfar: http://www.sentura.dk/butschkow_anmeldelse.html

Robert Zola Christensens bog om en fodrukken gymnasielærer (føler mig ikke ramt - jeg er på htx):
http://www.sentura.dk/robert_zola_anmeldelse.html

Laila Ingrid Rasmussens "12. togtben" - hvad der blev tilbage, da Galatheaekspeditionen sluttede:
http://www.sentura.dk/laila_ingrid_anmeldelse.html

Thomas Thøfners lille fine essay om døden:
http://www.sentura.dk/thoefner_anmeldelse.html

Og har man lyst til at kigge efter selv, ligger der en tekst fra Sidsel Falsig Pedersens "Så må vi se" også:
http://www.sentura.dk/sidsel_falsig_uddrag.html

Gråvejr

2009-03-22T16:14:00.001+01:00

Det er gråvejr i dag. Her i Vestjylland blæser det som altid. Foråret har ikke for alvor fået fodfæste. Og egentlig er det mere sort en gråt. ”Jyder fyres i bunder,” skriver Berlingske Tidende. Og Jyllands Posten følger op med artiklen ”Arbejdspladserne forsvinder”. Det ser heller ikke for godt ud herovre. 73% er arbejdsløsheden steget i byer som Struer og Holstebro inden for det sidste år.

Det er ikke rart at tænke på, men det er på den anden side forbandet logisk. Især i det Vestjyske har økonomien været baseret på store virksomheder med mere eller mindre ufaglært arbejdskraft. De er altid de første, der får sparket.

Allerede for to år siden skrev jeg om det på bloggen. Flere beskyldte mig for at se sort på tingene og være negativ. Hvis jeg ellers havde været typen, der sagde, hvad sagde jeg, så ville tidspunktet være urimeligt velvalgt.

Hvad kan man så lære af det hele? Tja, forhåbentligt vil mine elever gøre sig umage med at få en god eksamen, så de skaber sig selv nogle muligheder for videreuddannelse. Det er den eneste vej frem. Jeg må hellere forberede en ny, hundesvær skriftlig opgave til dem.

Ungdomspolitikere åd og drak for tusindvis af kroner

2009-03-14T23:02:00.004+01:00

Ikke alting er, som det ser ud. Dette er faktisk ikke årsmødet i DUF, men et billede fra Politiken af unge i Lloret de Mar.

Den seneste uge har aviserne interesseret sig for bilag. Nærmere bestemt bilag for repræsentationsudgifter og møder i Dansk Ungdoms Fællesråd. Ifølge aviserne skulle ledelsen af DUF have mæsket sig i dyre middage, kolde fadbamser og alkohol ad libitum. En sag, der foreløbigt har fået formandskabet i DUF til at betale i alt 17.000 kroner tilbage.

Nu har jeg selv siddet i DUFs forretningsudvalg, styrelse og tipsudvalg fra slutningen af 90’erne til foråret 2004. På nær formandskabet, som forventes at være til rådighed døgnet rundt, er arbejdet ulønnet.

I tipsudvalget deltager man i 6-10 årlige møder, hvor man skal have sat sig ind i en meget stor sagsmængde forinden. Mange af medlemmerne kommer langvejs fra og har meget rejsetid. Det samme gælder styrelsen og forretningsudvalget, som foruden egne møder rummer en masse opgaver, hvor man repræsenterer DUFs synspunkter i andre organisationer, til konferencer, i ministerier og hos medlemsorganisationerne. DUF er for mange frivillige et ulønnet deltidsjob.

Bevares, man har selv valgt at gå ind i det. Og det er da også spændende. Men når aviserne får det til at lyde, som om de unge frivillige kører en Lars Løkke for tipsmidler, så er det helt ude af proportioner.

Jeg har aldrig mødt en eneste frivillig i DUF-systemet, som er gået ind i det for at få gratis middage eller kolde fadøl. Den årlige middag i tipsudvalget og en sandwich til møderne var da en fin ting. Og indrømmet, da en afgående generalsekretær havde sit sidste møde med udvalget, fik vi middagen på Era Ora. Men det var ikke på nogen måde det, der motiverede til arbejdet.

Men alligevel prædiker aviserne forargelsens evangelium. Aviserne glemmer vist deres egne møde- og repræsentationsudgifter, der indirekte er støttet af skatteborgerne gennem avisernes særordning med moms.

Ligesom de glemmer, at en stor del af motivationsfaktoren bag det frivillige arbejde i Danmark er det sociale fællesskab. Som sociologen Kate Fox skrev om englænderne, er danskerne også nogle sociale dyr, som mødes i foreningslivet for at være sammen. Og så er det da klart, at skridtet til den hyggelige middag eller nogle øl til en årsfest ikke er så langt. Det sker i alle dele af det frivillige organisations- og foreningsarbejde.

Samtidigt er det trist, at samfundet er kommet dertil, at nogle unge frivilliges eskapader kan tælle som nyhedsstof. At vi for den sags skyld skal tudes ørerne fulde om Lars Løkkes hang til fadøl. Der må da for himlens skyld være vigtigere ting at interessere sig for.

Nietzsche sagde det vist bedst: evangeliet for de lave gør lav.

Patriotiske karakterer

2009-03-11T23:44:00.004+01:00

Det er min faste overbevisning, at enhver borger i disse for vort land så alvorlige økonomiske krisetider har som sin grundlæggende patriotiske pligt at bakke op om regeringens bestræbelser på at redde os ud af moradset.

Det ville simpelthen være både rigtig, rigtig tarveligt og decideret upatriotisk at gøre andet.

Og hvilket bedre sted at starte end med påvirkning af ungdommen? Fremtidens håb. Jeg har her til aften afgivet hele 301 terminskarakterer til mine elever. Og jeg har virkelig bestræbt mig på at leve op til ånden i regeringens skattereform, da jeg gjorde det.

Derfor har jeg flyttet grænsen for topkarakterer, så færre får dem. Mellemkaraktererne har jeg afskaffet. Til gengæld får alle rigeligt med bundkarakterer. Jeg tror nok, at det var sådan, at reformen var tænkt. Ingen skal komme at sige, at jeg ikke bakker op i hvert fald.

Google er klog

2009-03-11T11:05:00.003+01:00

Jeg har gjort en interessant opdagelse. Jeg skulle finde en tekst på nettet, hvor ordet cirkusministeren indgår. Det giver ikke ret mange hits på Google. Men i sin visdom spørger Google naturligvis, om jeg mente kirkeministeren.

Det er særdeles interessant, at Google laver den kobling, synes jeg.

Måske Birthe Rønn Hornbech har nogle hemmelige interesser, som offentligheden ikke kender noget til? Eller har Google mon indset, at al religion er noget klovneri?

Angreb eller kritik?

2009-02-14T14:26:00.004+01:00

Ifølge en meningsmåling udført for den liberale tænketank CEPOS, så mener lige over halvdelen af indvandrerne i Danmark, at angreb på religion skal forbydes. Det har naturligvis fået en masse politikere på barrikaderne med gammelkendte kampråb om integrationens fejlslag og den slags. Selvfølgelig skal vi have lov til at angribe religion i ytringsfrihedens navn, mente de.

Jeg er grundlæggende enig, men principielt er jeg også lettere skeptisk overfor målingens resultater. For hvad nu hvis CEPOS havde spurgt, om det er i orden at kritisere religionen? Mon ikke det havde givet et andet resultat? Det kan man ikke vide. Men sandsynligvis.

Allerede i slutningen af 70’erne påviste de amerikanske sprogforskere Lakoff og Johnson, hvordan vi i den vestlige verden benytter os af en metaforisk forståelse af debat og diskussioner. Vi taler om dem, som var de krig. Vi angriber vores modstanderes argumenter i en diskussion. Til eksamen skal de universitetsstuderende forsvare deres projekter. Vi kan gennemhulle argumenter. Politikere kan vinde eller tabe en debat.

Diskussion er naturligvis ikke krig. Men ved at omtale den som krig, får den en struktur, der gør den let forståelig. Så som sådan er der blot en metaforisk forskel på, om CEPOS spørger om kritik eller angreb. Men metaforer har imidlertid også den egenskab, at de gør ting til noget, de ikke er. Metaforer overfører værdi.

Der er for eksempel forskel på, om jeg ser mine elever som sløve padder eller topatletiske vindere. Og krigsmetaforen overfører netop krigens aggressive værdier. Det er svært at forestille sig et konstruktivt angreb, men konstruktiv kritik kan man god have.

Så ved at vælge ordet angribe, har CEPOS på forhånd valgt deres konklusion. Og man bør egentlig i den forbindelse glæde sig over, at halvdelen af indvandrerne faktisk synes, at angreb er i orden. En helt anden ting er, at CEPOS tal stammer helt tilbage fra Muhammedkrisens tid. Men lad nu det ligge.

Darwin fylder 200

2009-02-12T00:28:00.004+01:00

”In considering the Origin of Species, it is quite conceivable that a naturalist, reflecting on the mutual affinities of organic beings, on their embryological relations, their geographical distribution, geological succession, and other such facts, might come to the conclusion that each species had not been independently created, but had descended, like varieties, from other species. Nevertheless, such a conclusion, even if well founded, would be unsatisfactory, until it could be shown how the innumerable species inhabiting this world have been modified, so as to acquire that perfection of structure and coadaptation which most justly excites our admirations.” (The Origin of Species s. 66)

Så kort kan det siges. En teori og et forskningsprogram.

Darwins storværk fra 1859 fylder i år 150, mens forfatteren blev født på denne dag for 200 år siden. 200 år senere har Darwins forskningsprogram bidraget til en omfattende forståelse af livet på jorden.

Modifikationsprocessen, som Darwin efterlyser, er naturligvis teorien om naturlig selektion. At et fødselsoverskud i hver generation af arterne i kampen for tilværelsen fører til, at de stærkeste – dem med gavnlige mutationer – overlever og dermed viderebringer deres arveanlæg. Et genialt princip som overflødiggør en overnaturlig skabelsesakt.

Darwin studerede faktisk teologi. Menneskeheden kan være taknemmelige for, at han i stedet kastede sig over videnskaben. Den bitre blog ønsker tillykke med de 200 år. Hvilken bedre måde at fejre det på end at gense evolutionen, som the Simpsons forestiller sig den:

Dagbog fra midten

2009-02-11T01:46:00.007+01:00

Christoffer Guldbrandsens dokumentar om Ny Alliances storhed og fald var et ret interessant tv-drama. Jeg sad ikke ligefrem parat med popcorn og kleenex til dansk politiks svar på Titanic, men alligevel. Jeg må jo som radikal erkende, at jeg selv var fristet af partiet i de glade maj-dage, hvor de stod til en jordskredssejr. Lykkeridderdrømme om et kredsmandat?

Dramaturgien var ret klar. Anders Samuelsen og spindoktoren Ulla var de onde. Mens stakkels Naser og endnu mere stakkels Gitte Seeberg var ofrene. Det vil der sikkert gå et par avissider med at diskutere i de kommende dage. Scenen, hvor en næsten nedbrudt Gitte Seeberg skal forklare nederlaget overfor Politikens Tanja Alstrup, mens Samuelsen dæmonisk griner ved skrivebordet overfor, siger i hvert fald det hele.

Dramaturgien kunne imidlertid ikke skjule, at det næppe var hele sandheden og intet andet end sandheden, som filmen lagde frem. For at sige det rent ud, så kunne den jo ikke skjule, at Naser Khader er en politisk klovnefigur, som måske nok brænder for nogle få mærkesager, men slet ikke brænder igennem, når det kommer til realpolitik.

Den pinlige optræden på et vælgermøde, hvor en DF-vælger stillede banale spørgsmål til Naser om NAs skattepolitik, som Naser ikke kunne svare på, var ikke med. Men de andre klip med Naser, der storsvedende og klamrende sig til sit manuskript stammer sig igennem valgmøderne på tv, var sådan set nok.

Og klippene hvor han dummer sig gang på gang i forhold til Se&Hørs historie om sort arbejde. Det er mig en gåde, hvorfor den mand nogen sinde er blevet fremhævet som en stor dansk politiker.

Fra min tid i det ungdomspolitiske miljø kender jeg også historien om en Naser Khader, som sjældent dukkede op til vigtige møder de steder, hvor han var valgt til at repræsentere vælgerne. Men skylden er næppe Nasers alene.

Kommentatoren, som opfandt udtrykket intellektuelle landsbytosser, var inde på noget af det helt rigtige. Lars Kolinds forslag om at lave et forsøg med 40% skat på Fyn var måske godt i en innovativ erhverslogik, men politisk set var det håbløst. For slet ikke at tale om Jørgen Poulsens problemer med fratrædelsen fra Røde Kors.

Og resterne af Ny Alliance i Liberal Alliance er der heller ikke meget håb for. Deres profil som rene liberalister er ikke lige, hvad en finanskrise kalder på. Men i det mindste har de lukket en hel del af de danske ultraliberale ind i varmen. (Bl.a. har partiet Liberalisterne nedlagt sig selv til fordel for LA). Det betyder i hvert fald, at vi ikke behøver at have helt så mange hjemløse liberalister hængende på gadehjørnerne.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg inderst inde synes, at det er synd. Ikke synd for Ny Alliance. Men synd for Danmark, at vi skal udstå endnu en valgperiode med blokpolitik. Synd at Pia Kjærsgaard og Kristian Thuesen Dahl fortsat bestemmer regeringens kurs. Synd og skam.

Disciplene

2009-01-26T14:57:00.003+01:00

Mine kære elever har åbenbart fundet det nødvendigt at oprette Facebook-gruppen "Michael Balles disciple". Endnu et eksempel på, at Facebook får urgamle dyreinstinkter vækket i mennesket. Vi flokkes. På tre dage har gruppen fået 78 medlemmer og det stiger stadig. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det. Jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at lære at gå på vandet eller andre frelserkunster. Selvom jeg må indrømme, at morgentimerne ofte føles, som om man vækker de døde til live igen. Mens jeg tænker over det, kan man jo fornøje sig med artiklen fra ODS (Ordbog over det Danske Sprog):

Discipel, en. [di'sib(∂)l] Høysg.AG.177. flt. -ple ell. (især foræld.) -pler (Æreboe.28. Holb.Kh.11(jf.-ple. smst.10). Bagges.L.I.386. Winth.VIII.14. jf. Aakj.SV.VII.159). (glda. d. s. (Brandt.LB.174); af lat. discipulus, elev, afl. af discere, lære (sig noget); besl. m. docere)
1) person, som modtager undervisning ell. vejledning.
1.1) (især skol.; nu l. br.) barn ell. yngre person, som undervises (især i en højere skole); elev. Disciplerne i Vor Frue Latine Skole.Cit.1718.(HistMKbh.I.96). *En dygtig Skole-Karl den meget vel kand være, Som i Grammatica Discipler kand oplære.FrHorn.PM.69. En flittig . . discipel elskes af sin Lærer.Høysg.AG.177. Ew.VI. 212. Det vilde være latterligt om en Tydsker . . vilde nedskue paa de ham omgivende Nationer, som Læreren paa sine Discipler.Bagges.L.I.386. Discipelen, som bliver academisk Borger.HCAnd.II.3. Disciplenes Forældre . . indbydes til at beære (skolens) Eksamener og Slutningshøjtid med deres Nærværelse.Skoleprogr. Odense.1911.62. (nu næppe br.) om elev, der undervises af en privatlærer. Æreboe.65. Winth.VIII.14.
1.2) yngre person, som oplæres i en kunst, et haandværk olgn.; lærling. de kastede lodder om varetægten, saavel den mindste som den største, saa vel den, som underviiste, som discipelen (1871: saavel Mesteren som Lærlingen). 1Krøn.25.8(Chr.VI). Discipelen er ikke over Mesteren, ei heller Tieneren over sin Herre.Matth.10.24. Holb.UHH.II.7. Der var ingen slags Øvelser, som hørte til Overdaadighed og Vellyst, uden det havde sine Mestere og sine Discipler.OeconT.V. 99. nu næsten kun om lærling paa et apotek (jf. Apoteker-, Apoteksdiscipel): Samtidig med den praktiske Uddannelse i Apoteket gaar en teoretisk, som Disciplen maa tilegne sig.Sal.2I.882.
2) i udvidet anv.
2.1) (især bibl.) tilhænger af en person, som forkynder en ny lære, især religion. forsegl Loven hos mine Disciple.Es.8.16. vi (dvs.: farisæerne) ere Mosis Disciple.Joh.9.28. Joseph af Arimathæa . . var en Jesu Discipel, dog lønligen.smst.19.38. *Kristus led med himmelsk Glæde, Hans Discipel vil jeg hedde.Salm Hj.226.3. især om personer, som lever sammen m. “mesteren” og oplæres af ham til at forkynde hans lære (jf. bet. 1). Johannis Disciple.Matth.9.14. Pythagor paalagde sine Discipler fem Aars Taushed, førend de dristede sig til offentlig at fremsætte og forsvare deres Tanker.JSneed.III.182. *(den vise) har Discipler.Oehl.L.I.264. PalM. VIII.107. spec. om Jesu disciple: (Jesus) gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham. Matth.8.23. de lagde Haand paa Christi Discipler og kastede dem i Fængsel.Holb. Kh.34. Birckner.Tr.95. Drachm.III.193.
2.2) person, som er i høj grad paavirket af en anden (især en stor kunstner, videnskabsmand, religiøs forkæmper olgn., som har “dannet skole”) og slutter sig til dennes meninger. Saa vidt jeg vèd, har han altid set noget Stort i Grundtvig, skjøndt han dog aldrig har kunnet blive hans Discipel.Birkedal.O.I.113. Holberg fik egentlig aldrig disciple i dansk litteratur som sprogforsker er han en discipel af Madvig

Det er i sandhed et forpligtende ord.